Brevkasse

Spørgsmål   Undersøgelser

Spørgsmål: Jeg er mere eller mindre altid forkølet!

Hej

Så vidt jeg kan se i jeres debatforum er jeg ikke den eneste med dette problem, men det ser endnu ikke ud som om der er nogle svar på det. Det lyder måske banalt, men mit problem er at jeg altid, eller meget ofte, er forkølet. Ikke bare en lille smule forkølet, men så meget at de i høj grad går ud over mit arbejde. Jeg vil tro at jeg over e sidste 7 måneder har brugt gotdt en måned i sengen pga. af det. Mit spørgsmål er bare, at hvordan kan det være nogle er så meget mere modtagelige for forkølelese end andre?. Kan det skyldes at jeg har dårligt blodomløb? Jeg har altid været en "kold fisk", der fryser en del mere end de flese andre. Er der noget man kan gøre for at få færre forkølelser? Det ville virkelig lette min tilværelse en del at få løst dette problem.

Tak!

Svar:

Tilbagevendende svære forkølelser kan have flere årsager:

Der kan være tale om kronisk bihulebetændelse som da i perioder blusser op og ligner en forkølelse med løbende næse, let feber, hovedpine og evt. hoste.

Der kan endvidere være tale om allergi i form af høfeber, som udmærket kan ligne en forkølelse og som kan disponere til infektioner i næse/bihuler og svælg. Endelig kan der være tale om en generel nedsat modstandskraft overfor banale virusinfektioner som giver tilbagevendende forkølelser: Manglende motion, for lidt frisk luft, belastet indeklima såvel på

arbejdspladsen som i egen bolig (træk, for megen varme/kulde, støv, fugtighed m.v.), rygning, og endelig spiller kosten en stor rolle(daglig frisk frugt, grønsager, varieret kost).

Endelig kan en række mangeltilstande give en nedsat modstandskraft (jernmangel, mangel på B12 vitamin m.v.). Disse mangeltilstande kan afsløres ved en blodprøve.

Begrebet ”dårligt blodomløb” hører normalt ikke hjemme i din aldersgruppe, men forbeholdt en tilstand med åreforkalkning sædvanligvis i den ældre aldersgruppe.

Jeg bemærker endvidere, at du har et relativt stort forbrug af pinex (paracetamol) som formentlig skal ses i relation til dine forkølelser og det er derfor også af denne grund yderst relevant, at du slipper af med dine tilbagevendende forkølelser.

Jeg vil derfor foreslå dig, at kontakte din egen læge og drøfte ovenstående årsager til dine problemer og få en henvisning til en laboratorieundersøgelse.

Med venlig hilsen

Hans Ole Svendsen

Speciallæge i almen medicin


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Er det forsvarligt at tage afsted når man venter sig?

2025-03-8 | 00:00

Har jeg fået leddegigt?

2025-01-20 | 00:00

Kan man gøre noget ved en finger man brækkede for lang tid siden?

2023-11-2 | 18:04

Mad i hullet efter visdomstand

2023-10-9 | 20:36

Kan hashrygning før graviditet skade fosteret?

2022-11-10 | 12:47

Jeg har svært ved at holde på afføringen hvad kan man gøre?

2021-09-22 | 22:17

Har jeg skinnebensbetændelse?

2021-10-11 | 15:06

Fordele og ulemper ved operation

2021-01-31 | 11:59

Kan jeg få influenza endnu en gang?

2018-02-23 | 15:14

Hvorfor har jeg nedsat styrke og ondt i armene?

2014-04-13 | 00:00

Min skaldede isse er solbrændt. Hvad skal jeg gøre?

2012-04-19 | 00:00

Jeg har skrumpelever og nu skal lægerne indsætte et rør i levern. Hvad indebærer behandlingen?

2008-06-17 | 00:00

Har min mand kronisk træthedssyndrom?

2008-06-11 | 00:00

Hvorfor mangler jeg jern og D-vitamin?

2008-03-8 | 00:00

Stivgørende operation eller discusprotese ved vedvarende smerter efter discusprolaps operation?

2008-01-4 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.