Kære Netdoktor
Jeg startede i december med at have meget ondt i en kindtand. Kom først til tandlæge i januar, hvor den blev rodbehandlet. Den blev ved med at gøre ondt, selvom han påstod, at det kunne den ikke og blev ved med at stikke i den så jeg sad i loftet. Han fandt en 4 rod, men den blev ved med at gøre ondt og eks. tandlægen blev ved med at sige, det ikke kunde passe. Jeg skiftede tandlæge, som påstod, at jeg skulle have en rodspidsoperation. Jeg tog til kirugen med bævrende hjerte, jeg har virkelig fået tandlægeskræk nu. Han sagde, at der ikke skulle operes, men at jeg har parodontose. Retur til den nye tandlæge, som startede parodontosebehandling. De to bagerste tænder (jeg har ikke visdomstænder) er stadig meget følsomme for koldt/varmt/surt/sødt, men der er også gået meget parodontose i en fortand i undermunden. Så meget, at jeg har haft betændelse i den nu for 3x, dvs jeg har fået pencilin i 4mdr + 7mdr og skal akut til tandlægen imorgen igen pga. betændelse. Foruden betændelsen er den meget løs, så jeg kan hverken bide æble/pærer over. Det gør selvfølgelig, at jeg ikke spiser halvt så meget frugt, som jeg plejer.
Sidst, jeg var hos tandlægen, snakkede han om, at jeg skulle nok tænke over, om jeg ville have en bro eller implantat, da den nok røg ud af sig selv, men samtidig snakkede han også om, at den evt. skulle rodbehandles, hvis der gik betændelse i igen. Jeg børster tænder 3x dagligt, har altid tandstikker/flaskerenser på mig og bruger tandtråd, når jeg er hjemme. Desuden masserer jeg tandkødet ved fortanden og tygger propolis. Mit spørsmål er nu, vil det kunne betale sig at få tanden rodbehandlet, når den er så løs, og skal jeg evt. finde en tandlæge, som reklamerer med, at de har speciale i parodontose, eller kan jeg godt regne med, at min tandlæge også kan det godt nok? Han har fået fjernet noget af min tandlægeskræk bare ved at tro på, at det gør ondt, når jeg siger det.
Med venlig hilsen en spørger