Brevkasse

Spørgsmål   Tænder og mund

Spørgsmål: Parodontose og løs tand

Kære Netdoktor

Jeg er en kvinde, der har fået konstateret begyndende parodontose . Igennem flere år har jeg haft fire årlige besøg hos min tandlæge for at sikre mine tænder. Med jævnlige tandlægebesøg og min egen vedligeholdelse ser det ifølge min tandlæge rigtig rigtig fint ud. Der er dog nu en kindtand (i undermunden den lige inden visdomstanden), der er løs og har rykket sig. Den giver mig umiddelbar ingen problemer, men tandlægen insisterer på, at den skal hives ud, hvilket jeg helst vil undgå. Ifølge tandlægen vil den kunne "smitte" de andre tænder hvilket jeg ikke forstår. Den har været løs i en årrække men først nu er den begyndt at rykke sig, hvilket jeg mener kan skyldes den efterfølgende visdomstand som er ved at være helt fremme.

Jeg håber I kan hjælpe mig med råd om, hvad jeg skal, da jeg helst vil undgå at miste en tand.

Med venlig hilsen en spørger

Svar:

Kære Spørger

Når din kindtand er løs og rykker sig, vil det under alle omstændigheder være et spørgsmål om tid, før du helt naturligt mister den.

Parodontose smitter ikke i bogstavelig forstand, men den betændelse der er i knoglen ved parodontose vil uvægerligt nemt kunne brede sig til de to nabotænder. Derfor er jeg tilbøjelig til at give din tandlæge ret i, at du bør have din løse parodontose-kindtand fjernet. Så vil din visdomstand også nemt kunne komme helt frem. Derudover er det jo ikke sundt for organismen som helhed, at gå rundt med en kronisk infektion, hvilket der jo reelt er tale om ved din løse kindtand.

Med venlig hilsen

Anne Pedersen,

specialtandlæge, dr. odont


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvidere tænder?

2024-10-28 | 19:13

Hvordan behandler man blister?

2024-10-29 | 18:31

Hul efter fjernet visdomstand

2024-09-30 | 10:34

Jeg har fået paradentose - mister jeg tænderne?

2020-01-9 | 16:17

Hvor længe tager en blist om at hele?

2023-02-28 | 20:15

Hvorfor gør det stadig ondt efter fjernet visdomstand?

2022-09-15 | 18:59

Min kæbe knækker

2022-03-9 | 14:30

Hul efter fjernet visdomstand - hvad stiller jeg op?

2021-05-12 | 01:00

Mit tandkød har trukket sig tilbage - mister jeg mine tænder?

2020-11-22 | 17:53

Hævet læbe efter bedøvelse?

2019-11-29 | 03:17

Paradentose hos en ung?

2019-08-23 | 13:53

Tandkødsproblemer hos teenager?

2019-08-17 | 21:22

Hvad er geografisk tunge?

2019-05-9 | 22:35

Ømhed i kæberne efter uheld?

2019-04-24 | 10:57

Syr man på tungen?

2019-01-30 | 13:51

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.