Kære Netdoktor
Efter et overfald i en hårdt presset tid med sparerunde på arbejdet og dødsfald i nærmeste familie, samt diagnoser med rygsøjlegigt m.m. gik jeg helt ned med stress, eller posttraumatisk stresssýmdrom. Jeg er mirakuløst hurtigt kommet helt ned til bunden og op igen, og er i denne uge startet op på fuld tid, efter 4½ måned med hel og delvis sygemelding og jeg føler mig rask, hvilket er ganske fantastiskt når man har været panisk angst for juletræet og meget andet for ganske kort tid siden.
Ganske få uger efter mit stressnedbrud, begyndt min tunge at gøre ondt, særligt i spidsen og i kanten, til tider kan man se at de små smags-blister hæver op og bliver hvidere, ikke i plamager, men i helt enkeltstående og meget ømme smagsblister (eller hvad de nu hedder). jeg har prøvet det en enkelt gang før, hvor lægen gav mig noget Kenalog (mundhulepasta), og det forsvandt på få dage. Dette er afskaffet nu, og lægen gav mig i stedet Brenthan (mundhulegel), hvilket der slet ikke er nogen effekt af (bortset fra en grim smag af sure appelsinskræller). Lægen bekræfter at der ikke er bedring, men afviser at der findes bedre/andre præparater, og at det nok er psykisk betinget og relateret til mit stress. når det er værst har jeg så ondt at jeg ikke kan sove, og jeg er ved at udvikle et "misbrug" af Hexocain, da de bedøver tungen i lidt tid. Tandpaste svier, salt og surt svier, og man tænker meget over hvad man putter i munden. Tit kan man slet ikke se noget på min tunge, hvilket gør læge tjek lidt vanskelligt. der er taget blodprøver m.m. på alt hvad man kan fejle, da både gigtlægen og alm læge (med stressen) har holdt godt øje med mit system, der er intet bemærkelsesværdigt der. jeg har prøvet med decinficerende mundskyld m.m. det gør ondt, men hjælper ikke, jeg har også af anden årsag været på pencilin, uden resultat for tungen. Hjælp mig, hvad kan jeg gøre, 4 måneder er bare for lang tid at have ondt i tungen.
Med venlig hilsen en spørger