Brevkasse

Spørgsmål   Tænder og mund

Spørgsmål: Kan tandrodsbetændelse give prop i øret?

Kære Netdoktor

Om et par uger skal jeg have opereret min ene visdomstand ud. Det har vist sig på et røntgenbillede, at den vokser op i kæbeknoglen, og at der er betændelse mellem tand og knogle.

De seneste syv uger har jeg været meget forkølet, hostet og nogle gange haft feber. Jeg har det også som om, at jeg har en prop i mit ene øre. Kan der være en sammenhæng mellem visdomstanden, betændelsen, min forkølelse og proppen i øret?

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar:

Kære Spørger

Jeg går ud fra, at proppen i øret er i samme side som visdomstanden . Så derfor må svaret blive, at din fornemmelse af prop i øret sagtens kan stamme fra betændelsen omkring din visdomstand, idet smerter fra underkæben nemt kan stråle op i kæbeleddet og føles som øregener.

Når du har fået fjernet din visdomstand, og dermed betændelsen omkring den, er jeg overbevist om, at din fornemmelse af prop i øret vil forsvinde.

Til gengæld er jeg usikker på, om der er en sammenhæng mellem betændelsen omkring din visdomstand og din forkølelse , men betændelsen kan sagtens være årsag til, at du nogle gange har haft feber . Alt i alt tror jeg, at du kan "glæde dig" til at komme af med den problemfyldte visdomstand.

Held og lykke!

Med venlig hilsen

Anne Pedersen

Specialtandlæge, dr. odont.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvidere tænder?

2024-10-28 | 19:13

Hvordan behandler man blister?

2024-10-29 | 18:31

Hul efter fjernet visdomstand

2024-09-30 | 10:34

Jeg har fået paradentose - mister jeg tænderne?

2020-01-9 | 16:17

Hvor længe tager en blist om at hele?

2023-02-28 | 20:15

Hvorfor gør det stadig ondt efter fjernet visdomstand?

2022-09-15 | 18:59

Min kæbe knækker

2022-03-9 | 14:30

Hul efter fjernet visdomstand - hvad stiller jeg op?

2021-05-12 | 01:00

Mit tandkød har trukket sig tilbage - mister jeg mine tænder?

2020-11-22 | 17:53

Hævet læbe efter bedøvelse?

2019-11-29 | 03:17

Paradentose hos en ung?

2019-08-23 | 13:53

Tandkødsproblemer hos teenager?

2019-08-17 | 21:22

Hvad er geografisk tunge?

2019-05-9 | 22:35

Ømhed i kæberne efter uheld?

2019-04-24 | 10:57

Syr man på tungen?

2019-01-30 | 13:51

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.