Brevkasse

Spørgsmål   Tænder og mund

Spørgsmål: Hvorfor har min søn tilbagetrukket tandkød?

Kære Netdoktor

Min 5 år og 10 måneder gamle søn får i stigende grad tilbagetrukket tandkød på fortænderne. Det er værst i overmunden hvor de to fortænder nu har 3 mm. blottet tandben. Han har fortsat kun mælketænder, og har ingen rokketænder endnu (fortænderne i undermunden er dog lidt løse). For ½ år siden opsøgte vi den den kommunale børnetandlæge for at få hjælp. Hun havde ikke nogen holdning til det, andet end at hun kunne bekræfte at det var tilbagetrukket tandkød, og hun kunne ikke sige andet end at vi måtte børste tænderne mere forsigtigt (vi børster normalt 2 gange dagligt af ca. 1 minuts varighed, og veksler mellem el-tandbørste og en børnetandbørste fra apoteket). Vi har fulgt rådet, men det er alligevel blevet synligt værre siden da. Drengens tvilligesøster har absolut intet som helst problem med tilbagetrukket tandkød og vi har selvfølgelig altid børstet deres tænder på samme måde. Så mon der kan tænkes andre forklaringer? Vores største bekymring er at problemet fortsætte når de blivende tænder er vokset ud - det kan jo blive et stort kosmetisk problem for ham.

Med venlig hilsen en spørger

Svar:

Kære Spørger

Jeg kan da godt forstå, at du er bekymret for din søns tænder, når tandkødet nu har trukket sig så meget tilbage. Det er faktisk meget, meget sjældent det sker - og forekommer i givet fald kun efter et traume i tandregionen - når der er tale om mælketænder. Min eneste forklaring på problemet er derfor, at din søn må have været udsat for et traume mod tænderne på et eller andet tidspunkt. Men jeg kan berolige dig med, at problemet ikke fortsætter på de blivende tænder. Så du bliver snart din bekymring kvit - når de blivende tænder kommer frem.

Med venlig hilsen

Anne Pedersen,

Specialtandlæge, dr. odont.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvidere tænder?

2024-10-28 | 19:13

Hvordan behandler man blister?

2024-10-29 | 18:31

Hul efter fjernet visdomstand

2024-09-30 | 10:34

Jeg har fået paradentose - mister jeg tænderne?

2020-01-9 | 16:17

Hvor længe tager en blist om at hele?

2023-02-28 | 20:15

Hvorfor gør det stadig ondt efter fjernet visdomstand?

2022-09-15 | 18:59

Min kæbe knækker

2022-03-9 | 14:30

Hul efter fjernet visdomstand - hvad stiller jeg op?

2021-05-12 | 01:00

Mit tandkød har trukket sig tilbage - mister jeg mine tænder?

2020-11-22 | 17:53

Hævet læbe efter bedøvelse?

2019-11-29 | 03:17

Paradentose hos en ung?

2019-08-23 | 13:53

Tandkødsproblemer hos teenager?

2019-08-17 | 21:22

Hvad er geografisk tunge?

2019-05-9 | 22:35

Ømhed i kæberne efter uheld?

2019-04-24 | 10:57

Syr man på tungen?

2019-01-30 | 13:51

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.