Brevkasse

Spørgsmål   Tænder og mund

Spørgsmål: Hvordan undgår man at skade emaljen når man kaster op eller drikker sodavand?

Kære NetDoktor,

Mange tak for en rigtig god internetside!

Mit spørgsmål er: Er det en god idé at børste tænder lige efter, at man har kastet op? Jeg har nemlig hørt, at mavesyren er lige så stærk som Salpetersyre og at den derfor ætser emaljen på tænderne, og at man derfor blot skal skylle munden grundigt med vand og så vente en times tid, før man børster tænderne. Er det bare en gammel skrøne, eller hvad?!

Det samme har jeg hørt er tilfældet med sodavand og æbler; altså at man skal vente mindst 1 time, før man børster tænder efter at havde indtaget disse ting, da de også indeholder syre. Er det rigtigt forstået?

Med venlig hilsen en spørger.

Svar:

Kære spørger,

For det første vil jeg lige pointere, at tabt emalje aldrig kan gendannes. Nej, det er ingen god ide at børste tænder lige efter at man har kastet op – derimod er det godt at skylle munden med vand eller mælk umiddelbart efter at du har kastet op. Og det samme gælder efter indtagelse af sodavand (også light produkter) og frugt.

En anden god ide er kun at indtage surt i forbindelse med hovedmåltiderne, hvor anden mad virker neutraliserende. Sure drikke må i øvrigt ikke tages i små mundfulde over lang tid og ikke skylles rundt i munden. Sure drikke skal drikkes hurtigt eller med sugerør.

I øvrigt synes jeg du skal søge lægehjælp for dine opkastninger, da du ellers vedvarende vil tabe emaljen på dine tænder. Bliver emaljetabet udtalt kan du komme til at betale meget dyre tandlægeregninger bl.a. ved at bygge biddet op igen med nye kroner.

Held og lykke til at få hjælp med at holde op med dine opkastninger.

Med venlig hilsen Anne Pedersen

Specialtandlæge, lic. et dr. odont.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvidere tænder?

2024-10-28 | 19:13

Hvordan behandler man blister?

2024-10-29 | 18:31

Hul efter fjernet visdomstand

2024-09-30 | 10:34

Jeg har fået paradentose - mister jeg tænderne?

2020-01-9 | 16:17

Hvor længe tager en blist om at hele?

2023-02-28 | 20:15

Hvorfor gør det stadig ondt efter fjernet visdomstand?

2022-09-15 | 18:59

Min kæbe knækker

2022-03-9 | 14:30

Hul efter fjernet visdomstand - hvad stiller jeg op?

2021-05-12 | 01:00

Mit tandkød har trukket sig tilbage - mister jeg mine tænder?

2020-11-22 | 17:53

Hævet læbe efter bedøvelse?

2019-11-29 | 03:17

Paradentose hos en ung?

2019-08-23 | 13:53

Tandkødsproblemer hos teenager?

2019-08-17 | 21:22

Hvad er geografisk tunge?

2019-05-9 | 22:35

Ømhed i kæberne efter uheld?

2019-04-24 | 10:57

Syr man på tungen?

2019-01-30 | 13:51

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.