Kære Netdoktor
Jeg har lidt længe af dårlig smag og dårlig ånde. Jeg har gjort alt hvad alle har kommet med af bud, sundere kost, droppet medicin (selvfølgelig i samråd med læge/psykiater), tyggegummi, alm. V6 og det dyre fra tandlægen med ekstre flour, stoppet rygning. Mere motion. Ny tandpasta. Ellers har jeg været ved egen læge (mange gange) og været ved øre-næse-halslæge. Men alt uden nogen hjælp. Det ødelægger mig både psykist og socialt. Jeg er desperat for at få hjælp!
Mit forhold til min mand igennem 13 år halter meget i det intime, da jeg ikke føler mig ren og "lækker" i munden. Selv 15 min efter jeg har børstet tænder grundigt kommer først en træls smag og så derefter den dårlige ånde. Jeg er led og ked af at jeg ikke føler min læge tager mig alvorligt, jeg har virkelig prøvet alt hvad folk har sagt, men intet fjerner årsagen og kun tyggegumme kan lindre på lidelsen - imens jeg har det i munden, kort efter det er spyttet ud er den gal igen. Jeg fik medicin med depression i mange år, men først de sidste år kom de problemer omkring munden. Og da jeg er stoppet på alt medicinen og problemet stadig er lige slemt tror jeg ikke helt på det er det mere. Jeg håber virkelig du/i kan hjælpe mig!
Med venlig hilsen en spørger