Brevkasse

Spørgsmål   Sunde børn

Spørgsmål: Min menstruation er forsvundet. Hvad gør jeg?

Hej.

Jeg er en pige på 15 år, der fik sin første menstruation forholdsvis sent – omkring 8 eller 9 måneder siden.

Jeg havde det to gange i fem dage, hvor jeg blødte rimelig kraftigt, men pludselig stoppede det bare, og jeg har ikke haft noget som helst lignende siden da.

Jeg har læst og læst og læst og er kommet frem til, at det meget usandsynligt er en stofskiftesygdom eller forhøjet prolaktin, da symptomerne ikke passer. Jeg er i øvrigt knap 175 cm høj og vejer lidt over 52 kg.

Jeg vil ikke sige, at jeg er stresset og har heller ingen symptomer, der skulle tyde på noget sygdom.

Jeg har dog tænkt over, om det kan have noget med min vægt eller det, at jeg træner meget – omkring 4-6 dage om ugen – det har jeg dog altid gjort siden jeg var helt lille, og jeg dyrker sport på eliteniveau. Jeg er langt gennem puberteten, men det er lidt som om den er stoppet, da der ikke er sket noget i lang tid (overhovedet) og jeg mangler stadig at udvikle en del ting – fx kraftigere hårvækst under armene.

Jeg er nu træt af at vente på, at der skal ske noget og skriver derfor, da det jo an være, at der er noget galt.

Hilsen A

Svar:

Kære “A”.

Det ville være lettere for mig at svare, hvis jeg kunne se dig for mig. Men jeg gætter på, at du er en høj, slank, atletisk pige med lange ben og uden “overflødigt” fedt på kroppen. Du betegner dig selv som en rask og sund sportspige på eliteniveau. Du lever sikkert “sundt” med masser af grøntsager og meget lidt fedt. Du passer på med kalorierne. Du træner langt mere end de fleste. Og du kan lide det.

Alt tyder på, at du er rask.

Men du er ved at blive utålmodig, fordi din krop ikke reagerer helt som andre pigers på din alder.

Det kan der være forklaringer på.

Først, at du - inden for normale - er sent udviklet. Men tidspunktet for den første menstruation varierer fra 9-10 års alderen til 16-17 års alderen. Og dermed varierer også alle de andre ydre tegn på pubertet - herunder hårvækst i skridtet og under armene og udvikling af brysterne. Og dertil kommer en stor variation, som beror på arvelige forhold. Men du har haft menstrutation - endda to gange - selv om det snart er et år siden. Og det fortæller mig, at du sandsynligvis er helt normalt indrettet både organisk og i funktion.

Det er almindeligt, at blødningerne i begyndelsen kommer urgelmæssigt og også sjældent. Jeg går ud fra, at graviditet kan udelukkes. Så der er for mig at se ikke så meget andet at gøre, end at se an endnu et halvt års tid, om det ikke kommer i orden af sig selv.

Når det er sagt, vil jeg lige tilføje, at slanke, atletiske piger, der motionerer meget, risikerer at få uorden i hormonbalancen. og det giver blødningsforstyrrelse. For eksempel udeblevne eller sjældne, uregelmæssige blødninger. Måske er dét forklaringen.

Men altså: tålmodighed lidt endnu.

Med venlig hilsen,

Erik Fangel Poulsen,

speciallæge i kvindesygomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kommer jeg af med mit barns børneorm?

2028-11-20 | 00:00

isotretinoin og graviditet

2024-10-8 | 04:44

Hånd fod mund syge

2024-05-1 | 17:23

Mit teenage barnebarn sover og sover, hvad kan han fejle?

2023-04-20 | 00:00

Skal navlebrok opereres før 1års eller 3års alderen?

2023-04-20 | 00:00

Mit barn har forhudsforsnævring - skal jeg være bekymret?

2020-10-21 | 19:43

Hvornår skal man kunne trække forhuden tilbage?

2019-12-9 | 00:03

Udebleven menstruation?

2019-11-7 | 22:07

Kan helvedesild give skoldkopper?

2019-08-19 | 10:19

Ekstremt følsom glans?

2019-05-23 | 00:01

Er omskæring lovligt?

2019-02-11 | 12:43

Mine testikler er ikke i pungen længere?

2018-10-12 | 14:15

Min menstruation er forsvundet. Hvad gør jeg?

2018-06-12 | 19:30

Langsom udvikling og beslægtede forældre. Hvad gør vi?

2018-03-6 | 23:32

Kan man få skoldkopper to gange?

2018-01-27 | 15:09

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.