Kære Netdoktor
Jeg har en pige på snart 14 mdr., som jeg har svært ved at få til at falde i søvn. Hun har altid ligget ved siden af mig i min seng og er altid blevet ammet meget ca. fem gange i døgnet. Hvis jeg ammer hende og ligger ved siden af hende i min seng kan jeg få hende til at falde i søvn relativt hurtigt.
Nu er jeg blevet dagplejemor og kan ikke gøre det mere, så jeg har igennem de sidste måneder ladet hende sove i hendes trammeseng. Men problemet er, at det tager mellem 45 minutter til 1½ time, før hun falder i søvn. Jeg bliver nød til at sidde hos hende for ellers bliver hun ganske ulykkelig. Hun sover godt igennem om natten, vågner hvis hun skal have bryst eller sut.
Jeg overvejer at stoppe med at amme, men er bange for hvordan hun så skal falde i søvn. Det bekymrer mig en del, at hun har så svært ved at falde i søvn. Jeg har prøvet med barnevognen, men hun bliver bare fustreret. Hvad kan jeg gøre for at få hende til at falde i søvn uden, at jeg behøver at blive hos hende?
Med venlig hilsen en spørger