Brevkasse

Spørgsmål   Sunde børn

Spørgsmål: Kan det være kronisk lymfatisk leukæmi?

Kære Netdoktor

Min datter på 8 år har siden 1 uge før vinterferien været syg. Hun er blevet undersøgt på kryds og tværs, uden resultat, og har været indlagt til observation. Hun har ondt i maven (nederste del, i nyrerne), ondt i hovedet og har utroligt hævede og ømme lymfekirtler. Derudover bløder hun ofte fra sit tandkød, når vi børster hendes tænder. På sygehuset mener de, at det kan være psykisk, men det giver vel ikke hævede kirtler? Det er gået hårdt udover skolen, og vi aner snart ikke vores levende råd. Vi har utroligt ondt af vores lille pige og føler, at vi er magtesløse. Hun har tidligere haft kyssesyge, så det kan det ikke være. Jeg har læst om Kronisk Lymfatisk Leukæmi (CLL), hvor jeg synes, at mange af hendes symptomer passer. Kan det være det? Jeg håber, at I har en idé om, hvad det kan være eller kan råde os til, hvad vi skal gøre.

Med venlig hilsen en spørger

Svar:

Kære Spørger

Det er meget vanskeligt udfra det du skriver at sige hvad din datter fejler, og hun er jo grundigt undersøgt siger du. Men det er også vigtigt at man finder ud af hvad hun fejler for det er ikke rigtigt at en pige på 8 år skal have det så dårligt i så lang tid. Hendes symptomer kan være betinget af stress og/eller psykiske problemer men andre årsager bør udelukkes helt og som du skriver giver det ikke hævede kirrtler. De hævede kirtler kan dog være en almindelig virusinfektion som ikke har noget at gøre med mavesmerterne. Kronisk lymfatisk leukæmi er en sjælden sygdom som i de første uger/måneder har meget vage symptomer, og derfor er det vanskeligt helt at berolige dig selvom jeg ikke tror meget på at det kan være det hun fejler. Denne sygdom kan kun udelukkes helt hvis hun får taget en knoglemarvsundersøgelse og det ved jeg ikke om er sket. Jeg vil foreslå at du taler med lægerne på sygehuset hvor hun er undersøgt om din frygt for at det skal være leukæmi. Du kan også bede om en henvisning til en anden børneafdeling som er specialister i de symptomer hun har, hvis du er utryg ved de undersøgelser der allerede er lavet. Der er jo frit sygehusvalg.

Med venlig hilsen

Birgit Peitersen

Speciallæge i pædiatri


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kommer jeg af med mit barns børneorm?

2028-11-20 | 00:00

Hånd fod mund syge

2024-05-1 | 17:23

Mit teenage barnebarn sover og sover, hvad kan han fejle?

2023-04-20 | 00:00

Skal navlebrok opereres før 1års eller 3års alderen?

2023-04-20 | 00:00

Mit barn har forhudsforsnævring - skal jeg være bekymret?

2020-10-21 | 19:43

Kan helvedesild give skoldkopper?

2019-08-19 | 10:19

Er omskæring lovligt?

2019-02-11 | 12:43

Kan man få skoldkopper to gange?

2018-01-27 | 15:09

Hvad er Toddlers diarré?

2017-12-15 | 13:20

Kan børn få hæmorider?

2017-12-15 | 14:27

Hvorfor får jeg gentagne gange børneorm?

2014-07-29 | 00:00

Hvorfor får man gulsot?

2013-08-27 | 00:00

Kan et barnebarn smitte sin bedstemor med "kyssesyge"? Og kan man have influenza uden feber?

2012-11-24 | 00:00

Mellemørebetændelse hos børn

2011-05-6 | 00:00

Skal vi lade vores drengebørn omskære?

2011-04-15 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.