Brevkasse

Spørgsmål   Samliv

Spørgsmål: Kan man gøre noget ved talgkirtler på penis?

Hej Netdoktor

Jeg har det der på engelsk kaldes pearly penile papules. Det er noget der har generet mig længe og er forholdsvis pinligt. Der er ingen smerter men det ligner en kønssygdom og jeg vil derfor gerne af med den.

Mit problem er at jeg ikke kan finde nogle klare løsninger på nettet og vil derfor høre jer, inden jeg tager ned og får et pinligt møde med min egen læge (hvis man ikke kan gøre noget ved det) om i har hørt om problemet før og hvordan det blev ordnet.

Med venlig hilsen

En spørger

Svar:

Kære spørger

Jeg har hørt om problemet en del gange, også her i brevkassen.

Der er tale om en normal variant og på ingen måde noget sygeligt, det er formodentlig derfor du ikke finder mange løsningsforslag.

Det er på ingen måde pinligt, det er en ganske hyppig tilstand hvor talgkirtlerne er lidt tydelige, din læge har sikkert også set det før. Jeg synes ikke de ligner kønssygdomme – kønsvorter el. lignende ser ganske anderledes ud.

Man skal tænke sig meget godt om inden man eventuelt får behandlet noget normalt, tænk på hvor ubehageligt det ville være med komplikationer til en behandling sådan et sted.

Mig bekendt er det ikke en behandling der foregår på urologiske afdelinger nogetsteds, hvis man skal behandles vil jeg tro, at det foregår hos en hudlæge, i så fald henvisning via din egen læge – som nok også vil prøve at tale dig fra det.

Vh

Nanna franck

Urolog


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Fortrydelsespiller

2024-11-10 | 12:58

Hvordan smitter kønsvorter?

2018-11-10 | 13:19

Kan man gøre noget ved talgkirtler på penis?

2018-06-25 | 14:20

Jeg har fået konstateret celleforandringer. Hvad er det?

2018-06-8 | 18:10

Hvad er forskellen på herpes 1 og 2?

2018-04-30 | 15:02

Hvilken præventionsform skal vi vælge?

2014-09-9 | 00:00

Hvad gør jeg hvis jeg har glemt at tage mine p-piller?

2013-07-11 | 00:00

Kommer der p-piller til mænd?

2006-01-9 | 00:00

Er det farligt at springe p-pille pausen over?

2003-02-20 | 00:00

Findes der p-piller til mænd?

2000-10-17 | 00:00

Min læge har foreslået hormonspiral - hvad synes I?

2000-10-13 | 00:00

Kan jeg bruge mit pessar igen selv om det ikke har været brugt 1 år?

2000-08-8 | 00:00

Jeg glemte at tage en p-pille. Er der risiko for graviditet?

2000-07-11 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.