Brevkasse

Spørgsmål   Samliv

Spørgsmål: Kan vi blive forældre efter vi er fyldt 40?

Kære Netdoktor

Min mand og jeg har igennem længere tid forsøgt at blive forældre igen.

Vi er forældre til 4 men vil gerne have nr 5. Jeg ved godt at jeg som 46 årig har sværere ved at blive gravid, men er der noget jeg kan gøre for at øge chancerne?

Mvh

En Spørger

Svar:

Kære Spørger!

Jeg synes, det er fantastisk flot, at din mand og du har mod på at få endnu et barn. En ordentlig flok. Hvad siger de andre?

Det gælder både for dig og din mand, at chancerne - statistisk set - for at få et barn, falder støt gennem årene. Din mands chancer for at gøre en kvinde gravid er rundt regnet halveret, siden han var på toppen. Og for dig ser det endda værre ud: da du var på toppen som 25 årig, var det måske 25% procent chance for graviditet ved “første hug". 10 år senere var chancen halveret, og nu - uha - er vi nede på en halv procent!

Men du er jo ikke statistik - du er jo kun en brik i det stor spil, - så måske ligger du meget højere - eller måske er det helt slut med at få børn!

En vurdering af dit menstruationsmønster, en ultralydskanning og hormonanalyser og sædundersøgelse vil selvfølgelig kunne belyse mulighederne, men kun for at gøre jer meget lidt mere klogere. Og vil for mig at se - i jeres situation med fire børn i forvejen - være lidt spild af kræfter uden at føre jer videre mod graviditet, da man næppe vil tilbyde jer assistance.

Men kan I gøre noget selv, spørger du:

Det gælder de samme gode råd for jer som for alle andre, der gerne vil have et barn: Ro i sind og krop, regelmæssig livsførelse, undgå stress og bekymringer, leve sundt med vekslende kost, daglig motion, samleje med 1-3 dages interval og gerne ved formodet ægløsningstidspunkt, undgå tobak, spar på alkohol og kaffe, vær ikke for tyk eller tynd. Ja, og sikkert mange andre gode sundhedsråd, som selvfølgelig gælder jer begge to.

Men først og sidst: se, hvad der sker - uden alt for mange krumspring og tanker. Så er den der måske en dag.

Med venlig hilsen

Erik Fangel Poulsen

Speciallæge i kvindesygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg har været gravid 3 gange på 2 år, og tabt barnet samtlige gange - hvad kan det skyldes?

2023-01-20 | 00:00

Jeg har ubeskyttet sex uden at blive, eller ville, blive gravid. Er jeg ufrugtbar, og hvordan kan jeg jeg finde ud af det?

2023-01-20 | 00:00

Kan vi blive forældre efter vi er fyldt 40?

2020-01-21 | 22:30

Hvorfor bliver jeg ikke gravid igen?

2019-06-8 | 18:49

Min mand kan ikke få børn, er donor-sæd en mulighed?

2005-06-10 | 00:00

Min kæreste og jeg prøver at blive gravide.

2003-05-15 | 00:00

Problemer med at blive gravid igen.

2002-11-13 | 00:00


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.