Hej Karen
Jeg har netop læst din artikel om jalousi , som også er hvad mit problem handler om.
Efter forskellige forhold (alle langvarige) er jeg nu i et 'perfekt' forhold. Jeg dominerede helt klart i mine tidligere forhold, og det er også mig, der gjorde dem alle forbi efter henholdsvis: fire, to og et år. Min nuværende kæreste 'finder sig ikke i hvad som helst', og er god til at gøre mig opmærksom på, at jeg ikke altid kan få det som jeg vil have det.
Mit problem er, at jeg hele tiden skal bekræftes af ham. Jeg kan godt regne ud, at det bunder i at jeg er bange for at miste ham. Men min 'bekræftelsessyge' får jo den negative virkning, at jeg skubber ham fra mig, og det ønsker jeg jo ikke.
Jeg er et socialt anlagt menneske, der er højt anerkendt blandt venner, familie og studiekammerater. Jeg fremstår som stærk, klog, organiseret, 'check på tingene' etc. og bliver ofte bekræftet af min omgangskreds. Hvorfor skal jeg så bekræftes så voldsomt af min kæreste? Hvor er selvtilliden?
Han fortæller og viser mig ofte, at han elsker mig, og at det er mig han vil have. Hvorfor kan jeg så blive jaloux, når han skal ud med kollegaerne og kommer hjem langt ud på natten? (Jeg kan selv gøre det samme, hvor hans reaktion blot er at han er glad for at jeg har moret mig). Hvorfor er det så svært at 'give plads' til hans behov for at lave nogle ting alene?
I bund og grund handler det, tror jeg, om at jeg vitterlig er så bange for at miste ham. Men hvorfor kommer det til udtryk på sådan en destruktiv vis? Jeg er ikke afvisende for, at det kan ligge tilbage i min historie, og er også klar til at tale med en professionel om det.
Jeg ønsker at arbejde med denne destruktiv adfærd, men ved blot ikke rigtig hvordan. Kan du hjælpe?