Hej
For omtrent en måned siden mødte jeg en rigtig sød fyr. Vi datede et par gange, men på vores sidste date sagde han, at han endnu ikke var kommet over sin ekskæreste. De havde slået op ca. en uge før, han havde mødt mig. Første gang, vi mødtes, havde vi sex, men bagefter virkede det slet ikke som om, han var interesseret i bare at "få noget". Efter hvad jeg har hørt om ham, er han mere en fyr, som er ude efter et fast forhold.
Nu er mit spørgsmål så, om jeg skal prøve at kontakte ham igen - altså om der er mulighed for, at han på et tidspunkt er kommet over hende og interesseret i noget nyt? Jeg vil helst ikke være naiv, hvis han nu bare har sagt det med eksen for ikke at sige ligeud, at han ikke er interesseret i mig. Eller hvis han ser mig som en, han har haft lidt trøste-sex med og ikke mere.
Med venlig hilsen en Spørger