Psykiske belastninger

 Hvad er psykiske belastninger?

Hvornår noget opleves som en psykisk belastning er utroligt individuelt. Generelt er vi mennesker konstrueret til at kunne klare endog meget voldsomme belastninger. Tænk på at det for eksempel er et mindretal af hjemvendte soldater, som får posttraumatisk stressreaktion (PTSD). De færreste kvinder, der bliver voldtaget, får psykisk sygdom af det, selv om det er en forfærdelig oplevelse. Men nogen vil faktisk blive langvarig alvorligt psykisk syge af traumet (se artiklen om PTSD). Der er altså noget, der kan gøre nogle mennesker mere sårbare overfor belastninger og også noget, der kan beskytte mod dem. Med hensyn til sårbarhedsfaktorer kan nævnes bestemte personlighedstræk, tidligere angst eller depression, at man er isoleret og ikke har nogle, der kan forstå en og som man kan tale med.

Psykiske belastninger kan udover det nævnte også være langt mere almindelige og mindre alvorlige hændelser. Det kan være problemer på arbejdet eller i parforholdet, sygdom hos een selv eller nære pårørende eller endog dødsfald i familien.

Som nævnt er der også nogle forhold, der kan gøre det nemmere for en at håndtere sådanne belastninger. Specielt hvis man er åben overfor at tale med andre om det, og har nogen at tale med. Her tænker jeg ikke på professionelle (læger, psykologer, præster) i første omgang, men arbejdskammerater, venner eller ens kæreste. Nogle mennesker vil også være tilbøjelige til at vende ulykkelige hændelser indad og bebrejde dem selv, at noget er gået galt. De vil være mere sårbare end de, der kan sige til sig selv "jeg var uheldig, men næste gang skal det nok gå".

Hvilke fysiske reaktioner vil man opleve ved en psykisk belastning?

Kroppen er en sladrehank, og den er den første til at registrere, at en situation opleves belastende. Typiske reaktioner er:

• hjertebanken

• hurtigt åndedræt

• ubehag i maven

• klamme hænder

• armsved

• urolige bevægelser

• dirrende stemme.

Hvis det ubehagelige fortsætter, eller ens tanker vedvarende kredser om en svær oplevelse, kan kroppen signalere med:

• hovedpine

• stive og ømme muskler

• ondt i maven

• diarré

• hård mave

• søvnbesvær.

Infektioner som forkølelse og influenza bider lettere på, når vi oplever at være inde i en svær periode. Immunforsvaret svækkes. Kroppens reaktioner efterlader en følelse af utilpashed.

Det er vigtigt at vide, at sådanne reaktioner er normale og ikke nødvendigvis udtryk for "stress" eller depression. Men står de på i for lang tid, kan det selvfølgelig være, man bør tale med sin egen læge, om problemet til en start.

Hvilke psykiske reaktioner kan man opleve ved psykiske belastning?

Træthed

Selv små gøremål virker uoverkommelige. Behovet for søvn kan være større end normalt, men besvær med at sove kan være udtalt. Det kræver meget energi at bearbejde svære oplevelser. I kortere perioder kan det være en hjælp at få noget at sove på for at få slappet af, så der atter frigives kræfter til at bearbejde det svære. Her skal man tale med sin egen læge.

Generel uoplagthed og følelse af ulyst

Overskuddet til at koncentrere sig og til at tage initiativer er mindsket, når tankerne hele tiden kredser om noget uforløst. Man har måske mindre lyst til mad (eller trøstespiser tvært i mod søde sager) og mindre lyst til sex.

Nervøsitet og angst for det ukendte

Psyken sender kroppen besked om, at der er nogle uvante situationer, der er svære at løse, og kroppen reagerer. Kroppen sender psyken besked retur om, at den er utilpas og nervøs ved situationen. Det forstærker følelsen af nervøsitet, og angsten for det ukendte vokser. Den indre energi er på lavt niveau.

Tristhed

Følelsen opstår naturligt, når vi har noget at være kede af. Oplever vi en følelse af tristhed uden en bestemt årsag, er vi nødt til at undersøge, hvad der giver os negativ energi i hverdagen.

Uro og rastløshed

Bruger vi os selv for lidt eller for meget i hverdagen, kan vi opleve en indre uro og rastløshed. Ubalancen fortæller, at der er noget, vi må forandre for atter at opnå den indre ro.

Manglende overskud til andre og manglende glæde ved samværet med andre

Når krop og psyken er belastet, bliver humøret svingende. Vi har ikke overskud til meget andet end vores egne tanker og vores indre dialog. Vores interesse og tålmodighed for andre er lille, fordi vi er så optaget af at få styr på vores egne problemer.

I disse perioder er vi nærtagne, og vi oplever ofte det sagte som kritik rettet mod os. Dermed bliver vi anstrengende for andre at være sammen med, når vi hele tiden er på vagt. Ofte er det, vi siger, mindre velovervejet, idet energien går indad og ikke udad.

Det manglende overskud og overblik kan gøre, at vi ikke kan se selv de mest indlysende løsninger på vores problemer. Den stressramte kan blive ude af stand til at se, hvad løsningen er - om man skal geare ned, "work smarter not harder" eller andet.

Gråd

Når man er psykisk belastet kan man opleve, lettere at komme til at græde og lettere at kunne ”bryde sammen”. Det kan virke pinligt og yderligere belastende, men er et vigtigt signal om, at noget er galt, og at ens overskud og overblik er forsvundet.

Som det ses, minder alle disse symptomer meget om depressionens symptomer, som tidligere er nævnt. Ved depression er de mere udtalte og mere konstant til stede dag ud og dag ind gennem 14 dage eller mere. Men ofte er det meget svært at skelne mellem ’normal tristhed’ og sygelig depression. Særlig lumsk bliver det, hvis depressionen er udløst af langvarig belastning, for eksempel på jobbet. Det sker meget tit. Men depressionen er alvorligere og kan medføre selvmordstanker. Det er derfor en meget alvorligt tilstand, som kræver hjælp. Det er derfor vigtigt at søge råd hos sin egen læge. En belastende hændelse kan også sætte sig som sygdommen posttraumatisk stressreaktion (PTSD) .

Hvad er den typiske handlemåde ved psykiske belastninger?

Når livet gør ondt, et det nemt og fristende at forsøge at flygte fra den virkelighed, man ikke ønsker at tage del i. Flugt kan være en udmærket løsning i en kortere periode. Det kan måske give et pusterum, mens man samler kræfter til at tage fat på problemerne. En flugt vil altid kun være en overgang til at løse et problem. En flugt fra problemet er aldrig en løsning af problemet.

Mulige flugtveje for at undgå at mærke smerten kan være:

• at melde sig syg

• at dulme smerten med piller, alkohol, mad, tobak eller andre stimulanser

• at isolere sig fra andre

• at begrave sig i en aktivitet eller i sit arbejde

• at lave sjov med det hele

• at sove fra det hele

• at se en masse film eller læse en masse

• at gå på indkøbstur for at købe sig trøst eller glæde

• at holde sig i hektisk aktivitet hele dagen.

Det er svært at overskue disse forhold selv. Derfor er man nødt til at drøfte dem med sin kæreste eller en nær ven. Problemet er nemlig, at man skal kunne se på dette udefra for at kunne bedømme det.

Hvis nogle af de nævnte symptomer har stået på igennem flere uger, således at ens evne til at fungere i familien eller på arbejde bliver påvirket, bør man tale med sin egen læge.

Effekten af motion

Har man flere af ovennævnte symptomer, er det nærliggende at få ondt af sig selv og tænke, at man er meget svag og skrøbelig. Men det vil kun gøre det hele værre, fordi man så også begynder at tænke på "om man kan holde til disse symptomer". Her er motion en rigtigt god ide! Motion forhindrer, at stress skader kroppen. Det er kun alarmberedskab, som ikke efterfølges af handling, der i visse tilfælde kan være farligt for kroppen. Motion forbedrer derimod ens tankevirksomhed, koncentrationsevne og hukommelse. Det er dejligt at føle, at man kan gøre noget selv. Samtidig viser det, at man for eksempel løber sig en tur, at kroppen kan holde til det utroligste. Man kan sagtens få pulsen højt op, uden at der sker noget ved det. Kroppen er bygget til det!

Selvfølgelig skal man ikke føle det som en tvang - man kan bestemt have det så dårligt, at det er urealistisk at dyrke hård motion. Men mindre kan også gøre det. Gå en tur med hunden - også selvom du ingen har.