Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Depression

Forebyggelse af depressioner

Der er forskellige måder, man kan forebygge depression på. Det kan blandt andet gøres medicinsk eller med samtaleterapi. Forebyggelse af depression er især relevant for mennesker med øget risiko for gentagne depressioner.


Opdateret den: 16. Maj 2024

Fakta om forebyggelse af depression

  • Har man haft en depression, er der stor risiko for, at man får en depression igen.
  • Der er flere ting, der kan få risikoen for tilbagevendende depression til at stige, for eksempel antallet af depressioner og anden samtidig psykisk sygdom.
  • Heldigvis er der meget, man kan gøre for at forebygge, at depressionen vender tilbage.
  • Forebyggende behandling kan både være medicinsk og i form af samtaleterapi.

Hvem får tilbagevendende depressioner?

Mange undersøgelser har vist, at depressioner har en udtalt tendens til at vende tilbage. Tidligere troede man, at depressioner var enkeltstående sygdomsepisoder, men det har vist sig, at for hver depression man har haft, stiger sandsynligheden for, at der kommer en ny. Tit bliver afstanden mellem depressionerne kortere og kortere, hvilket også er bekymrende.

Desuden er det sådan, at jo senere i livet man får en depression, jo mere sandsynligt er det, at der kommer en ny. Det er kun omkring 20 procent af alle deprimerede, som kun oplever en enkelt episode. Langt de fleste har flere episoder, måske mellem tre og seks, og hvis man lider af bipolar sygdom, kan der være endnu flere episoder.

Nogle har spekuleret på, om det tilbagevendende forløb kunne være en form for bivirkning ved behandlingen, altså at hjernen blev mere sårbar af behandling. Men undersøgelser fra før, man havde opfundet moderne behandling med SSRI antidepressiva, tyder imod dette: Da så man nemlig samme tendens til ondartede forløb. Faktisk tyder meget på, at depressionerne bliver værre og værre, jo flere man har, særligt hvis man ikke griber hurtigt ind med behandling. Det er derfor meget vigtigt at forebygge nye depressioner

Hvordan forebygger man depressioner?

Der er forskellige måder at forebygge depression på. Man kan skelne mellem individuelle ting, man kan gøre selv og nogle generelle principper, som omfatter medicinsk forebyggelse samt forebyggelse ved hjælp af psykoterapi.

Individuelle forhold

Kort sagt gælder det om at lære sin sygdom at kende bedst muligt. Ved at tale episoden grundigt igennem med sin psykolog eller psykiater kan man måske finde nogle udløsende faktorer eller tidlige symptomer, som kan advare en om, at en uheldig udvikling er i gang.

Det kan for eksempel være, at man har lagt mærke til, at et af de tidligste symptomer er problemer med at sove. Hvis man på den måde bliver advaret i tide om, at en depression er på vej, kan man måske behandle den i opløbet og derved undgå, at den udvikler sig til en svær depression.

Fordi de tidlige symptomer på depression er forskellige fra person til person, er det meget vigtigt at lære så meget som muligt fra tidligere tilfælde, så man forhåbentlig kan undgå nye episoder.

Medicinsk forebyggelse

Den medicinske forebyggelse af depression er generelt meget effektiv, og benyttes i de tilfælde, hvor den oprindelige depression blev behandlet medicinsk. Når depressionen er ovre, vil mange mennesker naturligt nok umiddelbart føle sig fristet til at stoppe med medicinen, men det er i virkeligheden meget uklogt.

De første par måneder og op til et halvt år efter depressionen vil der være meget høj risiko for tilbagefald. Tommelfingerreglen er derfor, at man bør fortsætte med medicinen mindst et halvt år efter depressionens ophør – hvis det er ens første depression. For hver depression, man har haft i sit liv, bør man fortsætte yderligere et ekstra halvt til helt år. Det vil sige, at hvis man har haft tre depressioner, bør man fortsætte med den medicinske behandling mindst halvandet år efter den sidste depression er ophørt. Vil man være på den sikre side kan man fortsætte længere. Det gælder specielt, hvis depressionen har været meget svær at behandle eller meget alvorlig – måske med selvmordstanker.

Gennem et samtaleforløb kan man måske også lære de faktorer at kende, som er med til at udløse depressionen, og som man ikke håndterer bedst muligt. Det kan åbne op for, at man kan undgå disse faktorer i fremtiden eller i det mindste lære at håndtere dem bedre. For mange belastninger i livet kan vi jo ikke undgå, men vi kan blive bedre til at leve med dem og ikke lade dem ramme os på dén måde.

Hvad bør man være opmærksom på i den medicinske forebyggelse af depressioner?

Individuel vejledning

Det skal understreges, at ovenstående kun er en grov tommelfingerregel, og at individuel vejledning fra ens behandler er meget vigtig. Der kan udmærket være tilfælde, hvor depressionen for eksempel har været så farlig grundet selvmordstanker eller så svær at behandle, at man bør fortsætte endnu længere tid med medicinen.

Omvendt kan der også være patienter, som har så mange bivirkninger, at man kan blive nødt til at afslutte behandlingen før planlagt. Når man vælger at stoppe med medicinen, er det vigtigt, at man trapper langsomt ned. Læs om ophørssymptomer efter afslutning af behandlingen.

Nedtrapning i samråd med læge

Hvis depressionen vender tilbage, vil det almindeligvis ske inden for to til tre uger efter ophør med medicinen. Nedtrapning bør altid ske i samråd med ens behandler, så man hurtigt kan starte med behandlingen igen, hvis det bliver nødvendigt.

Fortsættelse af forebyggende medicinsk behandling

Der er også nogle patienter som, i stedet for en korterevarende forebyggende behandling, foretrækker at fortsætte med behandlingen adskillige år efter den sidste depression. Det kan man også udmærket vælge at gøre. Der er ikke nogen langtidsbivirkninger ved at forlænge behandlingen, og hvis man i forvejen har ganske få bivirkninger af medicinen, så sker der ikke noget ved det.

Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor jobbet eller parforholdet er i farezonen, hvis der kommer tilbagefald, eller hvor der for eksempel har været meget svære selvmordstanker. I nogle tilfælde kan depressionen også have været særlig vanskelig at behandle, og så skal man også være forsigtig med at ophøre for tidligt med medicinen. Af og til ser man nemlig, at den så ikke virker, når man genoptager behandlingen.

I disse tilfælde vil mange mennesker vælge ikke at løbe risikoen for et nyt tilbagefald men foretrække at leve med medicinen og dens eventuelle bivirkninger. Endelig skal nævnes, at nogle mennesker kun oplever få eller ligefrem slet ingen bivirkninger af antidepressiv medicin.

Vedligeholdelsesdosis

Tidligere troede man, at vedligeholdelsesdosis var lavere end behandlingsdosis, men dette er ikke tilfældet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den dosis man i givet fald skal fortsætte med, skal være den samme dosis, som man fik under behandlingen.

Hvordan kan man forebygge depressioner med psykoterapeutiske samtaler?

Gennem psykoterapeutiske samtaler kan man af og til, men desværre ikke altid, finde frem til de udløsende årsager til depressionen. Disse kan for eksempel være problemer med nærtstående personer, som man ikke er god til at takle. Disse problemer får derfor lov til at udvikle sig til uoverskuelige konflikter, der medfører handlingslammelse og depression.

Det kan også skyldes, at man på grund af sin opdragelse eller hændelser i ens opvækst er dårlig til at sige fra og sætte grænser for ens omgivelser. Det kan medføre, at aggressive følelser rettes indad og bliver til depression.

Hvis man gennem en terapi kan lære sine reaktionsmønstre at kende, kan man måske også ændre på dem, så man kan undgå depressionen. Dette lyder meget let, men det er i virkeligheden en lang og ofte meget hård vej at gå. Specielt fordi man ofte ikke har den energi, man skal bruge til processen, netop fordi depressionen tapper én for al initiativ og energi. Derfor må en sådan terapi som regel vente, til selve depressionen er blevet behandlet, men selv da er så dybtgående terapi meget krævende for patienten og ressourcetung, så den vil nok være forbeholdt relativt få patienter. Hertil kommer, at det heller ikke er alle patienter, der virkelig ønsker så dybtgående forandringer.

Videnskabelig dokumentation

Der findes nogle få undersøgelser, der peger i retning af, at bestemte former for psykoterapi har forebyggende effekt. Det drejer sig om såkaldt kognitiv terapi og interpersonel psykoterapi. Det er stadig omdiskuteret, hvorvidt effekten er lige så sikker som ved medicinsk forebyggelse, men nogle undersøgelser tyder faktisk i den retning.

Indtil der er helt sikre resultater, vil anbefalingen vedrørende forebyggelse af moderate til svære depressioner klart være at holde fast i den antidepressive medicin, hvis man oprindeligt har modtaget medicinsk behandling.

Desuden er der kommet forskning, der viser, at i visse tilfælde kan mindfulness-meditation forebygge depression. Nogle gange endda så effektivt, at man kan trappe ud af den medicinske behandling – i samråd med sin læge.

Andre terapiformer er muligvis også effektive, men dette er ikke påvist, og derfor er de mere risikable at anvende. Man bør derfor stille krav til sin behandler, om at han eller hun bruger en videnskabeligt veldokumenteret behandling.

Ønsker man mere dybtgående forandringer af ens personlighedstræk, som måske gjorde en sårbar overfor udviklingen af en depression, tyder en del resultater på, at såkaldt psykodynamiske terapiformer kan have effekt. Men så taler vi om langvarig – måske årelang – terapi.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.