Kære Netdoktor
Jeg mistede for godt 7 år siden min kone som døde af kraft.
fra hun fik kræften konstateret og til hun døde gik der ca. 7 mdr, idet hun ikke kunne tåle kemoen.
Det tog meget hårdt på mig (min kone og jeg havde været sammen siden vi var 15 år og fik vores førstefødte son 17 årige) og for første gang i mit liv måtte jeg tage imod psykologhjælp.
Jeg var sygemeldt i 2 år, indtil jeg fandt en anden kæreste og fik arbejde hos et forsikringsselskab (jeg er uddannet inden for forsikring, men indtil finanskrisen var jeg selvstændig inden for økonomisk rådgivning). Det gik ikke med min kæreste så efter 1 år flyttede vi fra hinanden og jeg var alene igen.
Jeg fandt dog hurtigt en ny kæreste og denne gang var min lykke gjort. Min nye kæreste havde jeg ikke set i 35 år, men da vi var unge var vi ofte sammen idet hun var min kones bedste veninde.
I dag er vi gift og vi har det rigtig godt sammen, vi interesserer os for det samme, nemlig rejser, gå og cykelture, en god bog og hjemlig hygge.
Problemet er nu at jeg føler mig i rigtig dårligt humør og min kone tror at jeg er træt af hende.
Det er jeg på ingen måde, tværtimod, men jeg får altså oftere og oftere og mange gange føler jeg at det hele var lettere "hvis jeg ikke var her mere".
Jeg har mit gode arbejde endnu (det jeg fik i 2012) og er den der klarer sig bedst i vores region. MEN jeg føler arbejdet tager alt min tid og har det virkelig dårligt når jeg skal afsted på jobbet.
Min ledelse har ellers "føjet" mig meget, jeg har således fået hjemmekontor og har ingen mødepligt på kontoret, men alligevel går det mig på.
For omvendt, hvis jeg tillader mig at tage fri en halv- eller en hel dag får jeg simpelt hen dårlig samvittighed. Jeg går meget op i "tallene" vi er, som så mange andre her i livet, målt på mit salg. - og jeg føler det bliver mere og mere stressende.
Jeg glemmer hele tiden de mest basale ting, nogle gange kan jeg i bilen ikke huske hvad jeg i grunden kører efter...., jeg kan ikke overkue noget som helst og bliver virkelig ked af det og stresset når jeg ikke fungerer, og har lidt til "tårer i øjnene".
Jeg føler ingenting for min kone og tager mig nogle gange i at ønske at jeg var alene igen, og det ved jeg ikke stemmer overens med min virkelige ønsker.
VI har begge nogle fantastisk børn og børnebørn og er ofte sammen med dem alle, så heller ikke her er der nogen problemer.
Spørgsmålet er, hvad fejler jeg, og hvad kan jeg gøre ???
På forhånd tak for svaret.