ADHD gør en hyperaktiv
MYTE + FAKTA
– ADHD kan gøre en hyperaktiv, men det er langtfra sikkert. En hjerne med ADHD bliver hurtigt træt, og så kan der ske to ting: Enten kan kroppen også blive træt, så man sidder og hænger og er fraværende, også kaldet ADD, eller også kan man holde sig vågen ved at gå i sjette gear og være aktiv, tale og rende rundt.
Læs mere: 5 ADHD tegn du måske ikke kender til
Der er flest drenge med ADHD
MYTE
– Der er formentlig lige mange drenge og piger med ADHD, men lidt flere drenge får diagnosen. Det kan skyldes, at drenge tit reagerer udadtil, bliver forstyrrende og larmer, og så bliver ADHD opdaget.
Læs mere: ADHD - forskelle hos drenge og piger
Folk med ADHD kan ikke koncentrere sig
MYTE
– Mange tror, at ADHD betyder, at man ikke kan koncentrere sig, men det er forkert. Hvis man synes, at noget er interessant og vigtigt for en, så kan man faktisk overkoncentrere sig, så man helt glemmer sine omgivelser. Det, man skal kigge på, er ikke, hvorvidt man kan koncentrere sig, men om man kan styre sin koncentration.
Læs mere: At have et barn med ADHD
Man har svært ved sociale relationer
MYTE + FAKTA
– Det er i princippet forkert. Man kan sagtens forstå det sociale samspil, men ved ADHD bliver hjernen hurtigere træt, og så er det ikke altid, at man har energien til at lytte eller lægge mærke til, når andre skal sige noget. Man forstår det sociale, men man bruger sin opmærksomhedsfunktion forkert og får derfor ikke fanget de sociale signaler.
Hør podcasten: Uopdaget ADHD hos voksne
Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors
privatlivspolitik
.
ADHD giver dårlige fremtidsudsigter
MYTE + FAKTA
– Går man rundt med uopdaget ADHD, er der desværre risiko for, at det får store konsekvenser for den enkelte, for eksempel i form af misbrug eller kriminalitet. Bliver ADHD opdaget, kan man få den rette hjælp og behandling.
Man vokser fra ADHD
MYTE + FAKTA
– Nogle kan “vokse” fra ADHD, men ikke alle. Undersøgelser viser, at der er lidt færre voksne end børn med ADHD. Vi ved, at hjernen modnes over tid, og når det sker, får man lidt bedre såkaldt eksekutiv funktion. Denne funktion hjælper os med at planlægge og træffe beslutninger, og det kan gøre det nemmere at håndtere ADHD-vanskeligheder, og for nogle bliver medicinen unødvendig.