Betegnelsen 'virus på balancenerven' er ofte en fælles-betegnelse for flere tilstande med svimmelhed udløst fra balanceorganet eller balancenerverne i det indre øre. Der kan ofte være udflydende grænser mellem disse, men man kan ofte skelne dem fra hinanden ud fra sygehistorien og symptomerne, høreundersøgelser og en neurologisk undersøgelse hos øre-næse-halslægen. Sidstnævnte kan bl.a. inkludere en undersøgelse af balanceorganet med kold/varm vand eller luft. Der findes mange forskellige typer svimmelhed.
Karakterisktisk for svimmelhed i tilknytning til balanceorganet er, at svimmelheden er godartet, dvs. den er midlertidig og at symptomerne er dramatiske mens de står på. 'Virus på balancenerven findes i alle grader og er af højst forskellig varighed. Svimmelheden fremkaldes og forværres typisk af hurtige hovedbevægelser og har karakter af en bevægelses-illusion. Dvs. man fornemmer f.eks., at 'lokalet drejer rundt'. Der fremkaldes desuden kvalme og evt. opkastning i den første tid. De almindeligste typer svimmelhed fremkaldt i balanceorganet og dets nerver er 'virus på balancenerven' (neuronitis vestibularis) og 'godartet positionssvimmelhed' (BPPV). Sidstnævnte er karakteriseret ved, at svimmelheden udløses i visse stillinger eller ved visse bevægelser, ofte når man f.eks. drejer sig i sengen.
Andre organsystemer af betydning for balancen er hjernestamme og lillehjerne, synet, hjerte-kar-systemet samt nerver i muskler og led. Forstyrrelser i disse kan også fremkalde svimmelhed, men af en anden karakter. Disse typer svimmelhed er således ofte mere langvarige, evt. kroniske, men også væsentligt mildere og diffuse og fremkalder som regel ikke kvalme.
Svar til dine til spørgsmålspunkter:
1) Som navnet antyder forestiller man sig en påvirkning af nervebanerne til balanceorganet eller i hjernestammen (neuronitis vestibularis). Hvis årsagen er virus eller bakterier, kan smitte ikke udelukkes, men i så fald er det selve infektionen der smitter og ikke lokalisationen, der smitter. Man skal altså forestille sig at nogle få mennesker udvikler sygdom i balancenerven i forbindelse med en øvre luftvejsinfektion, mens andre f.eks. udvikler forkølelse eller diverse influenzalignende symptomer. Ofte forekommer tilstanden dog uden, at man har haft symptomer på infektion iøvrigt.
2) Medicin mod transportsyge kan være effektive i den første fase af forløbet. Når det værste er overstået, kan det kraftigt tilrådes, at begynde genoptræning med svimmelhedsøvelser og at genoptage sine daglige aktiviterer så hurtigt som muligt. Det er faktisk en fordel at man under træningen bliver svimmel, idet man skal forestille sig at balancesystemet skal tilpasse de nye betingelser. Man skal naturligvis undgå, at bringe sig i situationer med risiko for skade ved fald og lignende. Svimmelhedstræning kan sidestilles med genoptræning efter en skade på muskler og led. Svimmelhedsøvelser kan evt. rekvireres hos en øre-næse-halslæge eller iværksættes hos en fysioterapeut, hvis symptomerne er svære og trækker ud.
3) Det værste man kan gøre er, at 'lægge sig på sofaen' og vente på at svimmelheden forsvinder.
4) Se punkt 2.
5, 6, 7) Det er typisk at der sker en gradvis bedring i løbet af dage til uger. I nogle tilfælde varer tilstanden dog i måneder, men bliver kun yderst sjældent kronisk. Derimod vil en mindre del opleve, at få et nyt tilfælde i løbet af måneder til år. Det er en tommelfingerregel, at varigheden stiger med alderen.
Mikkel Holmelund
Øre-næse-halslæge