Brevkasse

Spørgsmål   Øre, næse og hals

Spørgsmål: Kan min atrieflimmer forsvinde af sig selv?

Kære Netdoktor,

Jeg blev ablateret for atrieflimmer i november 2011. Derefter trappede ud af Tambocor (150 mg.) og Selo-Zok (25 mg) i løbet af foråret 2012.

Jeg var helt uden anfald i otte måneder indtil 7. juli 2012. Efter fem anfald af 8-12 timers varighed i juli-måned, blev jeg indlagt og startet i Tambocor(200 mg) og Selozok (12½ mg) igen.

Efter yderligere fire anfald i august blev jeg indstilt til ny ablation - feb 2013. Men i tre måneder har jeg nu ikke haft anfald. Jeg har ekstraslag hvert halve eller hele minut og måske hver anden dag op til 3-4 stykker ad gangen - men INGEN atrieflimmer.

Da jeg desuden får det dårligt af Tambocor, har jeg langsomt trappet den ned: 200 --> 150 --> 100 --> 50. Jeg prøvede også nedtrapning inden min ablation, men kom jeg under 150 mg, blev anfaldene for hyppige.

Efter nu tre måneder uden anfald og 14 dage med kun 50 mg Tambocor om dagen, overvejer jeg helt at stoppe med Tambocor. Har du hørt om, at man kan være flimmer-fri i otte måneder, derefter have ni anfald på op til 12 timer ad gangen i løbet af 1½ måned - og så være flimmerfri igen? Jeg overvejer jo, om jeg overhovedet skal ablateres igen? Om jeg på forunderlig måde kan være blevet helbredt?

Med venlig hilsen

En spørger

Svar:

Kære Spørger,

Ja, atrieflimren er jo noget, der kan forsvinde igen - men naturligvis ikke så ofte. Med lidt held er du måske helbredt.

Når du ikke har anfald i øjeblikket, synes jeg, at du skal ophøre helt med Tambocor og se, om det ikke også går. Hvis du stadig får SeloZok 12½ mg, vil jeg anbefale, at du fortsætter med det. Og hvis du ikke har anfald, skal du bestemt ikke have foretaget ablation.

Der er naturligvis en risiko for, at du får atrieflimren igen. Hvis det er tilfældet, kunne du igen starte på Tambocor - eller naturligvis overveje ablation. Jeg bemærker, at der er en ventetid på 3-4 måneder. Det er lang tid - selvom det i dit tilfælde jo har været heldigt, idet atrieflimren er forsvundet i mellemtiden.

Jeg vil gøre opmærksom på, at du har frit sygehusvalg, når ventetiden er mere end een måned, og mindst et sted i landet er ventetiden under een måned. Ventetider kan ses på Sundhedsstyrelsen hjemmeside.

Med venlig hilsen

Jan Kyst Madsen,

Speciallæge i hjertesygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Kan problemer med tænderne forsage tinnitus?

2023-01-6 | 23:54

Jeg har dårlig ånde, og jeg tror det kommer fra mine mandler. Hvad er det?

2022-04-20 | 00:00

Jeg brækkede min næse for år tilbage, og min vejrtrækning er siden blevet meget besværet. Skal jeg opereres, og skal jeg selv betale?

2021-11-20 | 00:00

Kan en stoppet næse give mig hjerneskader?

2021-04-12 | 11:34

Kan man få rettet sin næse?

2019-10-12 | 23:04

Hvad er åbentstående eustakisk rør?

2019-04-9 | 16:26

Flyvning giver ondt i øret?

2018-12-11 | 16:10

Konstante propper i ørene. Hvad gør jeg?

2018-04-27 | 16:09

Mistet lugte- og smags-sans.

2018-04-1 | 10:26

Trykken for ørene, har jeg sprængt trommehinden?

2017-11-9 | 19:58

Hvad gør man ved næseblod?

2017-12-11 | 14:02

Må jeg fjerne mine mandelpropper?

2017-12-22 | 14:24

Hvordan trykudligner man?

2014-02-28 | 00:00

Hvorfor har jeg svie og kløe i øret?

2013-11-8 | 00:00

Kan min trommehinde være sprunget?

2013-09-8 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.