Brevkasse

Spørgsmål   Øre, næse og hals

Spørgsmål: Jeg har konstant undertryk i begge ører. Hvad er der galt?

Jeg har konstant undertryk i begge ører.

Kan ikke komme under vand, da dette resulterer i smerter, der føles som om mine trommehinder vil sprænge.

Jeg skal konstant "puste", hvor jeg holder for næsen. Så kommer der et lile klik, og så hører jeg meget tydeligere. Dette gør jeg et par gange om dagen.

Jeg havde tit ørepine da jeg var barn.

Hvad kan dette være? Jeg vil gerne kunne svømme under vand og høre tydeligt hele tiden!

Kan man gøre noget ved dette?

Svar:

Det såkaldte ”Eustachiske rør” er en forbindelse mellem svælget og mellemøret, og har til opgave at sikre en normal udluftning af mellemøret og sikre samme tryk på de to sider af trommehinden.

Hvis dette rør lukker til vil der suges luft bort fra mellemøret, og der vil opstå undertryk i mellemøret. Trommehindens normale bevægelser vil blive reduceret og ens hørelse vil blive nedsat med klapfornemmelse for øret.

Undertrykket "trækker" også væske ud i mellemøret, som også kan reducere hørelsen på øret.

Hvis man udfører den øvelse, du har beskrevet, med at holde sig for næsefløjene og puste opad i næsesvælgrummet, vil man kunne åbne det Eustachiske rør og sikre normal hørelse igen.

Det kræver imidlertid, at man udfører denne øvelse flere gange dagligt og med nogen forsigtighed.

Der kan være mange årsager til tillukning af det Eustachiske rør som f.eks. svær forkølelse med tilstoppet næse, næsepolypper, almindelige polypper i næsesvælgrummet, bihulebetændelse m.v..

I dit tilfælde vil jeg tilråde, at søge en øre-næse-halslæge som kan undersøge dig omkring den egentlige årsag til dine konstante gener.

Med venlig hilsen

Hans Ole Svendsen

Speciallæge i almen medicin.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Kan problemer med tænderne forsage tinnitus?

2023-01-6 | 23:54

Jeg har dårlig ånde, og jeg tror det kommer fra mine mandler. Hvad er det?

2022-04-20 | 00:00

Jeg brækkede min næse for år tilbage, og min vejrtrækning er siden blevet meget besværet. Skal jeg opereres, og skal jeg selv betale?

2021-11-20 | 00:00

Kan en stoppet næse give mig hjerneskader?

2021-04-12 | 11:34

Kan man få rettet sin næse?

2019-10-12 | 23:04

Hvad er åbentstående eustakisk rør?

2019-04-9 | 16:26

Flyvning giver ondt i øret?

2018-12-11 | 16:10

Konstante propper i ørene. Hvad gør jeg?

2018-04-27 | 16:09

Mistet lugte- og smags-sans.

2018-04-1 | 10:26

Trykken for ørene, har jeg sprængt trommehinden?

2017-11-9 | 19:58

Hvad gør man ved næseblod?

2017-12-11 | 14:02

Må jeg fjerne mine mandelpropper?

2017-12-22 | 14:24

Hvordan trykudligner man?

2014-02-28 | 00:00

Hvorfor har jeg svie og kløe i øret?

2013-11-8 | 00:00

Kan min trommehinde være sprunget?

2013-09-8 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.