Brevkasse

Spørgsmål   Øre, næse og hals

Spørgsmål: Hvorfor har jeg svie og kløe i øret?

Kære Netdoktor

Jeg har været i Vietnam i to måneder nu, og har to måneder igen. Har ikke været ude at bade eller fået vand i ørerne i lang tid, men i weekenden var vi på et hotel med swimmingpool, og den brugte jeg flittigt.

I øvrigt bruger jeg vatpinde hver dag, fordi min øre klør.

Efter anden dag i poolen fik jeg meget vand i mit venstre øre, som jeg prøvede at få ud, men lykkes ikke og det begyndte i stedet at gøre rigtig ondt. Dagen efter gjorde det stadig ondt, og det er begyndt at gøre ondt i hele min venstre side - også kæben og mandlerne.

Jeg har læst mig til at det nok er ørebetændelse jeg har. Skal jeg gå til lægen?

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar:

Kære Spørger

Det lyder som en række uheldige omstændigheder, som er endt i en udtalt øregangsbetændelse . I denne sammenhæng kalder man det badeotitis. Kombinationen af fugt, varme, ørevoks, mekanisk manipulation med vatpinde, og bakterier fra swimmingpoolen er mere end huden i øregangen har kunnet beskytte dig imod.

Den optimale behandling er at opsøge en ørelæge, som med et sug kan oprense øregangen for ørevoks og betændelse. Ørelægen kan derefter enten ilægge en gazestrimmel med salve eller en lille svamp som holder øregangen åben, så du kan dryppe den med øredråber i en uge. Hvis der bliver lagt gaze i øret skal det fjernes efter to til tre dage, hvorefter øregangen dryppes med øredråber i yderligere en uge. Øredråberne skal indeholde et antibiotikum og binyrebarkhormon. Du skal desuden undgå at bruge vatpinde og at få vand i øret i minimum to uger.

Hvis du ikke har mulighed for at konsultere en ørelæge er alternativet en praktiserende læge, der kan starte antibiotikabehandling som tabletter kombineret med de anførte øredråber.

Med venlig hilsen

Mikkel Holmelund

Øre-næse-halsspecialist


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Kan problemer med tænderne forsage tinnitus?

2023-01-6 | 23:54

Jeg har dårlig ånde, og jeg tror det kommer fra mine mandler. Hvad er det?

2022-04-20 | 00:00

Jeg brækkede min næse for år tilbage, og min vejrtrækning er siden blevet meget besværet. Skal jeg opereres, og skal jeg selv betale?

2021-11-20 | 00:00

Kan en stoppet næse give mig hjerneskader?

2021-04-12 | 11:34

Kan man få rettet sin næse?

2019-10-12 | 23:04

Hvad er åbentstående eustakisk rør?

2019-04-9 | 16:26

Flyvning giver ondt i øret?

2018-12-11 | 16:10

Konstante propper i ørene. Hvad gør jeg?

2018-04-27 | 16:09

Mistet lugte- og smags-sans.

2018-04-1 | 10:26

Trykken for ørene, har jeg sprængt trommehinden?

2017-11-9 | 19:58

Hvad gør man ved næseblod?

2017-12-11 | 14:02

Må jeg fjerne mine mandelpropper?

2017-12-22 | 14:24

Hvordan trykudligner man?

2014-02-28 | 00:00

Hvorfor har jeg svie og kløe i øret?

2013-11-8 | 00:00

Kan min trommehinde være sprunget?

2013-09-8 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.