Brevkasse

Spørgsmål   Øre, næse og hals

Spørgsmål: Hvorfor får jeg ofte pletter for øjnene?

Kære Netdoktor,

Jeg har i lidt over et år oplevet pletter for øjnene. De er nærmest "blinde pletter". Det vil sige, at hvis jeg lukker det ene øje, så har jeg meget svært ved at læse, fordi nogle steder er "blinde" på grund af de pletter.

Nogle af pletterne er store, og nogle er små, og de er blå og grønne. Der kommer flere og flere pletter, og jeg er selvfølgelig bekymret. Det generer mig meget i hverdagen - for eksempel når jeg læser, ser tv, skriver med mere.

Pletterne er spredt over hele synsfeltet. Jeg har været til øjenlægen, og de kunne ikke se, hvad der skulle være galt. Jeg har haft diabetes i hele mit liv, så jeg kan næsten ikke tro, at det er derfor. Håber I kan give mig et svar.

Med venlig hilsen,

En Spørger

Svar:

Kære Spørger,

’Pletter’ for øjnene kan have mange forskellige årsager og behøver ikke at have noget med din diabetes at gøre. Som diabetiker går jeg ud fra, at du jævnligt og i hvert fald en gang om året bliver kontrolleret hos en øjenlæge.

I nogle tilfælde kan pletter for øjnene have forbindelse til din diabetes, og selvom du har været hos øjenlæge, bør du nok blive undersøgt en ekstra gang og for eksempel have kontrolleret dit synsfelt.

De mest almindelige forandringer på nethinden, som opleves som ’pletter i synsfeltet’ skyldes små blødninger og væskeudsivninger, som kommer og går. Det er blandt andet disse forandringer, man undersøger for, når du går til øjenlægekontrol.

Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at konstatere, hvorfra dine symptomer stammer, idet en del forandringer kommer og går i takt med, hvordan sukkersygen er reguleret generelt. Nu skriver du ikke, hvorvidt du ryger - men blinde pletter kan for eksempel opstå hos storrygere.

De fleste symptomer i form af pletter for øjnene er ganske harmløse og kræver ingen behandling men kan selvfølgelig være generende i større eller mindre omfang. Under alle omstændigheder er det godt at få det undersøgt.

Med venlig hilsen,

Kim Julian,

Speciallæge i øjensygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Kan problemer med tænderne forsage tinnitus?

2023-01-6 | 23:54

Jeg har dårlig ånde, og jeg tror det kommer fra mine mandler. Hvad er det?

2022-04-20 | 00:00

Jeg brækkede min næse for år tilbage, og min vejrtrækning er siden blevet meget besværet. Skal jeg opereres, og skal jeg selv betale?

2021-11-20 | 00:00

Kan en stoppet næse give mig hjerneskader?

2021-04-12 | 11:34

Kan man få rettet sin næse?

2019-10-12 | 23:04

Hvad er åbentstående eustakisk rør?

2019-04-9 | 16:26

Flyvning giver ondt i øret?

2018-12-11 | 16:10

Konstante propper i ørene. Hvad gør jeg?

2018-04-27 | 16:09

Mistet lugte- og smags-sans.

2018-04-1 | 10:26

Trykken for ørene, har jeg sprængt trommehinden?

2017-11-9 | 19:58

Hvad gør man ved næseblod?

2017-12-11 | 14:02

Må jeg fjerne mine mandelpropper?

2017-12-22 | 14:24

Hvordan trykudligner man?

2014-02-28 | 00:00

Hvorfor har jeg svie og kløe i øret?

2013-11-8 | 00:00

Kan min trommehinde være sprunget?

2013-09-8 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.