Kære Netdoktor
Jeg er i øjeblikket i gang med at træne op til marathon, ligesom jeg også var det i 2010. Dengang måtte jeg dog stoppe, fordi jeg fik smerter i hælen.
Jeg har indtil nu ikke mærket til disse smerter, men nu er de kommet igen. Tilbage i 2010 blev jeg gjort opmærksom på, at det kunne være hælspore. Jeg har dog senere læst, at jeg ikke er i risikogruppen grundet min alder.
Smerten er primært i højre side af min hæl og op langs ydersiden af anklen. Jeg har netop holdt pause fra løbetræningen i en uge for at give hælen ro, og da jeg løb en lille tur i morges, kom smerten igen.
Hvad det kan være, og hvilke forholdsregler bør jeg tage?
Med venlig hilsen
En Spørger