Behandling af knogleskørhed

Hvordan behandles knoglebrud på grund af knogleskørhed?

Følgende metoder anvendes ved knoglebrud på grund af knogleskørhed:

• Knoglebrud i lårbenshalsen: Behandles i de fleste tilfælde ved en operation, hvor man får bruddet sat sammen ved hjælp af skruer. I nogle tilfælde indsættes et kunstigt hofteled.

• Brud på underarmen: Behandles almindeligvis med anlæggelse af gipsbandage i fire til seks uger. For at opnå en god stilling af knoglerne må en del patienter dog opereres.

• Knoglebrud på rygsøjlen: Heler i langt de fleste tilfælde af sig selv. Er der svære smerter, kan det hjælpe at holde en del pauser i løbet af dagen, hvor man ligger fladt på sengen, indtil smerterne aftager. Der kan være behov for indlæggelse og behandling med kraftig smertestillende medicin i en kortere periode. Efterfølgende skal man have hjælp til genoptræning ved fysio- og ergoterapeut. Heri kan indgå bassintræning i varmt vand.

Lette smertestillende tabletter som paracetamol, gigttabletter og svage morfin-lignende stoffer kan være nødvendige i de første uger til måneder efter et knoglebrud.

Hvordan behandles knogleskørhed?

Man kan forebygge nye knoglebrud dels med medicin, der styrker knoglevævet og dels ved at undgå faldulykker.

Herudover anbefales knoglevenlig livsstil, som indebærer: 

• Alle som har knogleskørhed bør - uanset alder – indtage 800-1200 mg calcium og 20-40 mikrog D-vitamin – kost og tilskud tilsammen
• Lave vægtbærende motion, så som gang, løb, boldspil eller dans
• Undlade tobaksrygning
• Alkoholindtagelse under Sundhedsstyrelsens grænser; 10 genstande per uge, maks. 4 genstande ved en lejlighed.
• Har man svær knogleskørhed, skal man undgå tunge løft, som når man bærer på tunge indkøbsposer, en støvsuger eller fyldte gryder.
• Man skal sørge for hensigtsmæssige flade sko, de rigtige briller og god belysning i hjemmet. Det gælder også for ældre personer uden knogleskørhed, men som har øget risiko for at falde.
• Man bør undgår at have løse tæpper og ledninger liggende, ligesom man skal være forsigtig med at tage sløvende medicin.
• Falder man, nedsætter hoftebeskyttere under tøjet risikoen for at få hoftebrud.

Hvilken medicin bruger man?

Behandlingen af osteoporose indebærer altid et tilskud af calcium og vitamin D. Herudover kan behandlingen opdeles i knoglestyrkende og knogleopbyggende behandling. Den knoglestyrkende behandling kan bruges til alle patienter med knogleskørhed, mens den knogleopbyggende behandling er forbeholdt de patienter, der er hårdest ramt af knogleskørhed.

Knoglestyrkende behandling

Den knoglestyrkende behandling virker ved at hæmme aktiviteten af de knoglenedbrydende celler. På den måde nedsættes knogleomsætningen, og det aldersbetingede knogletab standses. I de fleste tilfælde kan der måles en stigning i knoglemineralindholdet ved knoglescanning. Det skyldes, at der under behandling er en mindre mængde knoglevæv i gang med at blive udskiftet end hos den ubehandlede, og at knoglevæv, der ikke udskiftes så ofte, indeholder mere calcium.

Begge dele bidrager til at øge knoglevævets styrke og på længere sigt nedsætte risikoen for at få knoglebrud. For de fleste midlers vedkommende kan der allerede efter et år ses en stigning i knoglemineralindholdet og en halvering af risikoen for nye knoglebrud. Risikoen for knoglebrud forsvinder således ikke helt.

Bisfosfonater

Bisfosfonater optages af knoglevævet og hæmmer de knoglenedbrydende celler. Bisfosfonater skal indtages én gang om ugen (Alendronat, Risedronat, Binosto) eller én gang om måneden (Ibandronat).

Bisfosfonater er svære at optage fra maven og skal derfor tages fastende om morgenen med et stort glas vand mindst 30 minutter (Alendronat, Risedronat, Binosto) eller 60 minutter (Ibandronat) før morgenmad. For at undgå irritation af spiserøret må man ikke lægge sig ned efter at have taget tabletten, men skal forblive oprejst (siddende eller stående), indtil man har spist morgenmad. Alendronat, Risedronat, Binosto og Ibandronat har vist at forebygge brud af både ryghvirvler og brud på arme og ben.

Bivirkninger til bisfosfonater er mavesmerter, kvalme, i sjældne tilfælde mavesår og muskel- og ledsmerter og i meget, meget sjældne tilfælde kæbenekrose og atypisk brud på lårbenet.

Foruden de nævnte tabletbehandlinger findes der også bisfosfonater, som man får som en kortvarig infusion (15-30 minutter) i en blodåre (vene) (Zoledronat), der gives én gang om året. Zoledronat er vist at forebygge både brud af ryghvirvler og brud på arme og ben. Behandlingerne skal gives af læge eller sygeplejerske. Bivirkninger til bisfosfonater, som gives i en blodåre, er influenza-lignende symptomer, første gang man får medicinen. Herudover kan man som ved tabletbehandlingen i sjældne tilfælde opleve muskel- og ledsmerter og i meget, meget sjældne tilfælde kæbenekrose og atypisk brud på lårben.

Hos personer med mildere grader af osteoporose og god respons på behandling med bisfosfonater kan der i nogle tilfælde holdes pause med behandlingen efter fem år. Hvis der holdes pause med behandling, skal osteoporose fortsat observeres, og hvis knoglemineralindholdet begynder at falde, bør behandlingen genoptages.

Denosumab

Denosumab er et antistof mod et protein (æggehvidestof), der stimulerer dannelse og aktivitet af knoglenedbrydende celler. Dermed forhindrer behandling med denosumab knoglenedbrydning. Denosumab gives som en indsprøjtning under huden hvert halve år. Densoumab har vist at forebygge brud af både ryghvirvler og brud på arme og ben. Bivirkninger er sjældne, men irritation på stedet ved indsprøjtning er set. Desuden forekommer i meget, meget sjældne tilfælde kæbenekrose og atypisk brud på lårbenet.

Man kan umiddelbart ikke holde pause med behandling med denosumab, da effekten af behandlingen kun er til stede, så længe man får behandlingen hvert halve år. Hvis man stopper med at tage medicinen, falder knoglemineralindholdet meget hurtigt tilbage til udgangspunktet, og der er risiko for sammenfald af ryghvirvler (ryg brud). Hvis det bliver nødvendigt at stoppe med denosumab, bør man få behandling med bisfosfonater i stedet – i hvert fald i en periode.

SERM præparater

SERM betyder 'østrogen receptor modulerende stoffer'. Det gør de, fordi de påvirker cellernes modtagestationer for det kvindelige kønshormon, østrogen. Her kan de enten stimulere eller hæmme modtagestationerne og derved fremkalde virkninger som østrogen i nogle væv og modsatrettede virkninger i andre.

De eneste godkendte SERM til behandling af knogleskørhed er raloxifen. Raloxifen har vist at forebygge brud på ryghvirvler, men det vides ikke, hvordan det virker på andre brud. I modsætning til kvindelige kønshormoner nedsætter det risikoen for at få brystkræft. Det kan forværre tendensen til hedeture og bør derfor ikke gives de første par år efter overgangsalderen, hvis kvinden har hedeture i forvejen. Det modvirker ikke tørhed af slimhinderne.

I meget sjældne tilfælde kan behandlingen forårsage blodpropper i ben, lunge eller hjerne. Hvis man tidligere har haft en blodprop i benet, lungen eller hjernen eller vurderes at have øget risiko for det, for eksempel på grund af høj alder, skal man ikke i behandling med raloxifen. Det anbefales af samme grund at holde pause med behandlingen i forbindelse med længere varende (mere end tre timer) flyrejser og i forbindelse med større operative indgreb, hvor man er sengeliggende. I begge tilfælde anbefales det, at man holder pause fra 14 dage før en planlagt flyrejse eller operation.

Kvindelige kønshormoner

Længere tids behandling med kvindelige hormoner efter overgangsalderen nedsætter risikoen for knogleskørhed, men har også vist sig at øge risikoen for brystkræft og hjertekarsygdomme. Behandling med kvindelige hormoner anbefales derfor ikke som behandling af knogleskørhed, hvor der findes andre behandlingsmuligheder, men alene til behandling af gener i forbindelse med overgangsalderen.

Knogleopbyggende behandling

For de patienter, der allerede har pådraget sig knoglebrud, findes der som nævnt ovenfor knogleopbyggende behandlinger: parathyroideahormon-analog og romosozumab.

Parathyroideahormon-analog

Denne behandling nedsætter ikke knogleomsætningen, men øger den mængde knogle, der opbygges i forbindelse med knogleomsætningen. Det kan måles som en stigning i knoglemineralindhold i lænderyggen på 10 procent efter 18 måneders behandling. Samtidig nedsættes risikoen for sammenfald af ryghvirvlermed 65 procent og risikoen for brud på arme og ben med 50 procent. Behandlingen gives som daglige indsprøjtninger under huden i 24 måneder.

Når behandlingen er overstået, skal patienten fortsætte med en af de knoglestyrkende behandlinger for at bevare og yderligere forstærke den knogleopbyggende effekt.

For at kunne få tilskud til denne behandling skal patienten have et sammenfald af en ryghvirvel, der er opstået inden for de seneste tre år, og en T-score, der er dårligere end –3. Hvis patienten har flere sammenfald af ryghvirvler, hvoraf mindst et er opstået indenfor de seneste 3 år, kan behandlingen gives uafhængigt af T-score. Behandlingen bliver kun givet på sygehuse.

Bivirkninger kan være almen utilpashed og kvalme, der ofte kan mindskes ved at flytte tidspunktet for indsprøjtningen til umiddelbart før sengetid. Desuden kan behandlingen medføre øget indhold af calcium i blodet og knoglesmerter.

Romosozumab

Denne behandling virker på samme tid stimulerende på knogleopbygning og hæmmende på knoglenedbrydning. Det kan måles som en stigning i knoglemineral-indhold i lænderyggen på 13 procent efter 12 måneders behandling. Samtidig nedsættes risikoen for hvirvelsammenfald med 73 procent. Behandlingen gives som månedlige indsprøjtninger under huden i 12 måneder.Når behandlingen er overstået, skal patienten fortsætte med en af de knoglestyrkende behandlinger for at bevare og yderligere forstærke den knogleopbyggende effekt.

For at kunne få denne behandling skal patienten være kvinde, have haft et brud på skulder, underarm, ryghvirvel, hofte eller bækken inden for de seneste tre år og en T-score, der er dårligere end –2.5. Behandlingen bliver kun givet på sygehuse.

Romosozumab er vist at kunne nedsætte risikoen for brud på ryghvirvler med 73 procent i forhold til ingen behandling og med 36 procent i forhold til behandling med alendronat. I et af to studier er der set en let øget forekomst af blodprop i hjerte og hjerne hos patienter i behandling med romosozumab, og derfor gives behandlingen ikke til kvinder, der allerede har haft blodprop i hjerte eller hjerne eller vurderes at have høj risiko herfor.

Knoglescanning ved knogleskørhed

Knogleskørhed

Forebyggelse af fald ved knogleskørhed