Kære Netdoktor
For tre uger siden vred jeg voldsomt om på min venstre fod. Dette resulterede i, at min ankel hævede helt ekstremt op i løbet af maksimalt fem minutter. Jeg kunne støtte en smule på foden lige efter uheldet, men det gik hurtigt således, at jeg overhovedet ikke kunne støtte på foden.
Eftersom det skete derhjemme, puttede jeg is på med det samme og lagde en masse puder under den dårlige fod.
Min kæreste lagde en elastikforbinding på, hvilket gjorde afsindigt ondt. Efter en uge tog jeg til lægen fordi foden stadig gjorde meget ondt. Han sendte mig til røntgen, der ikke viste noget. Jeg fik at vide, at det var en meget kraftig forstuvning jeg havde.
Nu er der gået over tre uger siden jeg vred om, og jeg kan stadig på ingen måde støtte på foden eller vippe med tæerne. Den er også stadig enormt hævet og dunker meget. Jeg har ringet til lægen flere gange, men han vil ikke undersøge den igen, da han siger den bare er forstuvet og at jeg SKAL gå på den. Det kan jeg bare slet ikke.
Hvad skal jeg gøre ved min fod? Jeg har bare så ondt, og kan ikke have hverken sko eller strømper på, på grund af smerter og hævelse.
Med venlig hilsen
En Spørger