Brevkasse

Spørgsmål   Muskler, led og knogler

Spørgsmål: Hvorfor har jeg så ondt under fødderne?

Hej netdoktor

Jeg har i længere tid døjet med smerter under fødderne.

Der er tale om smerte, der opstår nedenunder fødderne, ikke ovenpå eller på hælen.

Det gør ubeskriveligt ondt, og jeg har prøvet mange ting for at hjælpe smerten væk, når den opstår.

Problemet er, at jeg ikke kan fremprovokere den. Jeg kan løbe 15 km uden at mærke til det. En anden dag kan jeg lunte 500 meter og få ondt under fødderne. Og når først den er der, går den ikke bare væk. Jeg kan ikke fjerne den igen, ligesom man kan med en krampe eksempelvis.

Jeg har oplevet smerten både med cykelsko, rulleskøjter, løbesko og fodboldstøvler på, og jeg mistænker, at det kan skyldes stramme sko. Men løsner jeg skoene op, går smerten ikke væk. Smerten vedholder, selv hvis jeg sætter mig ned og sidder helt stille med fødderne. Det er svært at finde lindring.

For nyligt var jeg på skiferie, igen med stramme skistøvler, her fik jeg igen store smerter og spændte støvlerne helt op. Det hjalp ikke.

Smerten går langsomt væk hvis jeg tager skoene af. Og jeg kan få den væk hurtigt ved at ligge mig på ryggen og pege begge fødder direkte i vejret. (Det har været et købt syn, at se mig ligge på pisten med stængerne pegende mod vor skaber)

Smerten føles ikke som stikkende, nærmere som en krampagtig følelse. Meget markant. Det kommer altid i forbindelse med brug af fødderne, men altså alt lige fra løb til cykling. Aldrig når jeg bare sidder eller står.

Mit spørgsmål til jer, er om det udelukkende er skoene (igen, smerten kommer ikke hver gang jeg har fx fodboldstøvler på, den kan komme når skoen er spændt hårdt men også når den er helt udspændt), der måske klemmer om nogle nerver eller noget, eller om det er mine fødder, der er nogle skvat og måske skal forbi en fodlæge?

Svar:

Kære spørger.

Det er desværre ikke ligetil at svare på dit spørgsmål.

Når du får smerten, har du så prøvet at "spænde ud" for at se om smerten forsvinder? Dette ville jo så tyde på at det er krampe i dine muskler. I så fald kunne du måske have gavn af at lave nogle øvelser for musklerne i dine fødder.

Umiddelbart tænker jeg at du har en stilling i dine fødder som gør at du nogle gange får ondt, hvis noget strammer omkring din fod.

Dette er ikke noget helt sjældent fænomen.

Måske du skal investere i en eller anden form for indlæg til dine fødder. Du kan selvfølgelig godt tale med din læge om dine fødder, men du kan også prøve at gå ind til en bandagist (der" ender" du nok alligevel )

En bandagist kan tage et aftryk af din fod og se om du vil have glæde af et indlæg. Det er relativt "dyrt" at få lavet indlæg hos en bandagist og der er ikke tilskud til et sådant,- ud fra din beskrivelse.

Men du kan jo få en vurdering og evt. få oplyst en pris. Det er jo også vigtigt at slippe for smerterne.

Med venlig hilsen

Hans Gad Johansen

Speciallæge i Ortopædkirurgi


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg har ondt i læg- og lårmuskler. Hvad kan det skyldes?

2027-12-20 | 00:00

Kan et nyt korsbånd give bedre stabilitet?

2027-02-20 | 00:00

Hvad skyldes mine knæsmerter?

2025-07-13 | 00:00

Fortolking af røntgen af skulderen

2024-06-28 | 17:20

vedr. diagnosen: nekrose i ve. hofte

2024-10-16 | 16:43

Piskesmæld - behandling

2024-10-17 | 11:12

Diskusprolaps/diskusprotrusion og CRP forhøjelse

2024-09-12 | 18:27

Blokade

2024-06-22 | 21:35

Smerter i fod ved aktivitet

2024-07-24 | 21:24

Kan man fjerne gangsmerter ved at sænke sit kolesteroltal?

2023-06-28 | 16:41

Hoftesmerter efter træning

2023-02-21 | 14:21

Skal jeg leve med fortsatte smerter efter brækket håndled?

2023-01-5 | 22:34

Skal der gips på et sent opdaget brud?

2022-12-30 | 09:39

Mit knæ gør ondt både før og efter træning

2022-11-3 | 23:37

Bør man varme op efter brug af ispose?

2022-09-15 | 11:41

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.