Kære Netdoktor
Jeg går en del og i et godt tempo, men for otte dage siden tabte jeg brat energien/kraften i mit venstre underben, sådan at forstå, at efter cirka 50 meter i normalt tempo, var der ligesom ikke mere "benzin" til min lægmuskel og den blev lidt øm og gjorde ondt.
Efter tre minutters hvile kan jeg fortsætte de næste 50 - 100 meter og må så stoppe op og vente igen.
Jeg føler, at mine tæer på venstre fod begynder at sove. Når jeg kommer hjem, er der en temperaturforskel på tæerne på den venstre og dem højre fod. Venstre er lidt kold.
Når jeg trykker på venstre lægmuskel og sener er de virkeligt ømme. Den højre er der intet i vejen med.
Hvad i himlens navn er der galt?
Med venlig hilsen
En Spørger