Brevkasse

Spørgsmål   Muskler, led og knogler

Spørgsmål: Hvordan føles en re-ruptur?

Hej

Jeg sprang min achillessene d. 23. september og fik den syet sammen d. 5. oktober. Senen er syet indeni med titantråd som skal blive siddende, ud over at den er syet som man ellers ville sy den. Jeg var så i gipsskinne i 12 dage hvor jeg sammen med gipsen fik taget stingene ifm kontrol. Efter det var jeg 4 uger i Walker støvle som jeg kom af med d. 13. november.

I dag d. 16. november gled min ene krykke i en dørmåtte med det resultat at jeg støttede af på foden. Det gav noget jag og stikken i foden. Ingen lyd som da jeg sprang senen. Akillessenen føles ikke anderledes end før jeg gled og jeg har ikke smerter, men er alligevel lidt nervøs.

Mit spørgsmål er, hvordan føles en re-ruptur? Giver det et smæld i stil med da den oprindeligt sprang?

På forhånd tak,

Mvh.

En spørger

Svar:

Kære spørger

Senen behøver ikke nødvendigvis at "give et smæld" ved re-ruptur. Men som du beskriver det, lyder det ikke som om der er sket nogen fornyet overrivning.

Men, når du træder ned på foden, vil Achillessenen, og det omgivende arvæv blive strukket ud og dette vil helt sikkert give en "jagende smerte". Denne bevægelse, skal jo normalt genoptrænes langsomt. Der kan godt være kommet lidt småbristninger i arvævet, og det sker der ikke noget ved.

Med venlig hilsen

Hans Gad

Speciallæge i ortopædkirurgi


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg har ondt i læg- og lårmuskler. Hvad kan det skyldes?

2027-12-20 | 00:00

Kan et nyt korsbånd give bedre stabilitet?

2027-02-20 | 00:00

Hvad skyldes mine knæsmerter?

2025-07-13 | 00:00

Fortolking af røntgen af skulderen

2024-06-28 | 17:20

vedr. diagnosen: nekrose i ve. hofte

2024-10-16 | 16:43

Piskesmæld - behandling

2024-10-17 | 11:12

Diskusprolaps/diskusprotrusion og CRP forhøjelse

2024-09-12 | 18:27

Blokade

2024-06-22 | 21:35

Smerter i fod ved aktivitet

2024-07-24 | 21:24

Kan man fjerne gangsmerter ved at sænke sit kolesteroltal?

2023-06-28 | 16:41

Hoftesmerter efter træning

2023-02-21 | 14:21

Skal jeg leve med fortsatte smerter efter brækket håndled?

2023-01-5 | 22:34

Skal der gips på et sent opdaget brud?

2022-12-30 | 09:39

Mit knæ gør ondt både før og efter træning

2022-11-3 | 23:37

Bør man varme op efter brug af ispose?

2022-09-15 | 11:41

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.