Svar:
Kære spørger.
Det er lidt svært at svare præcist på.
En hammertå er ikke "blot" en hammertå, og behandlingen således også forskellig.
I den ene situation skyldes problemet især at der er for megen stramning på bøjesenen. I den situation laver man en ganske lille åbning under tåen og lave en overskæring af senen. Dette vil næppe genere i forbindelse med du sætter af.
I den anden situation er der problemer med at rette tåen ud i mellemleddet. I den situation tager man noget ud af leddet og gør herefter leddet stift. Langt de fleste klarer sig i hverdagen uden problemer.
Men jeg kan da ikke udelukke at du ved "kraftfulde" spring vil føle dig lidt generet/øm
Med venlig hilsen
Hans Gad
Speciallæge i ortopædkirurgi