Svar:
Kære spørger.
Det er svært at svare på om e-cigaret vil være et alternativ.
Det bliver du nødt til at spørge afdelingen om, hvad deres holdning er til.
Man kan jo vælge e-cigaretter både med og uden Nikotin. Nikotin påvirker hjertefrekvensen og blodtrykket, ligesom det jo påvirker nervesystemet. Påvirkningen er relativ kortvarig.
Om der på lang sigt kommer skade på blodårerne, på det der hedder endotel-celler er diskuteret.
Der er mange virkninger man endnu ikke ved noget om ved e-cigaretter. Man undgår jo en del af de skadelige stoffer der er i selve tobakken/forbrændingen af denne i cigaretter. Til gengæld er der jo også tilsat diverse "aromatiske stoffer" til e-cigaretter og deres fulde påvirkning af kroppen er der stadig ikke fuld viden om. Heller ikke påvirkningen i luftveje/lunger.
Hvis du ikke kan stoppe med rygning i perioden frem til du er velfungerende efter operationen (selvfølgelig helst for altid) bliver du nødt til at høre afdelingens holdning til e-cigaret eller evt.nikotin tyggegummi.
Du fik ikke noget præcist svar, men håber alligevel du kan bruge det.
Med venlig hilsen
Hans Gad Johansen,
Speciallæge i ortopædkirurgi