Kære spørger
Det er svært at sætte tal på, hvor let (eller ikke) man smittes med mavesårsbakterien Helicobacter pylori, men det faktum, at cirka 60 procent af verdens befolkning er smittet og cirka 30 procent i Danmark viser, at det må ske ret nemt. Risikoen for at blive smittet er højest i store familier med trange boligforhold og tæt kontakt, og ringe sociale forhold. Den bedst beskrevne smittevej er mellem forældre og børn og sker i den tidlige barnealder, og de fleste vil herefter være bærere af bakterien livslangt. (Jeg vil lige nævne her, at vi jo er bærere af et utal af andre bakterier hele livet igennem, på hudoverfladen og i mavetarmkanalen).
H. pylori regnes nu for at være årsagen til forskellige mave-sygdomme, og findes således hos mere end 60 procent af patienter med sår i mavesækken (ulcus ventriculi) og og ved sår i tolvfingertarmen (ulcus duodeni) er mere end 95 procent positive. Den er ofte også tilstede ved mavekatar. Det er jo kun relativt få af de mange, der er bærere af bakterien, der får en lidelse i mavesækken eller tolvfingertarmen. Andre faktorer er disponerende, som tilfælde af mavesår i familien, igen dårlige levevilkår, bolig, hygiejne, mad og drikke, stigende alder, idet det især nu om dage er de ældre, der pådrager sig disse sygdomme, hvor også medicinforbrug spiller ind. Som med så mange andre smitte-forhold gælder det, at jo tættere på og jo større mængde bakterier (eller virus) man bliver udsat for, jo større er risikoen for at mikroorganismerne vil kunne blive overført.
Jeg tror, at den risiko, du har været udsat for i dit arbejde som laborant, har været ganske ringe, selvom det f.eks. er vist, at læger, der foretager gastroskopier (kikkert-undersøgelser) har fået overført H. pylori i mange tilfælde. Men der bliver også opsuget igennem gastroskopet, og der er ikke blevet anvendt beskyttelse. Om man er smittet med (= er bærer af) H. pylori, kan undersøges på flere måder. Det kan afgøres ved en blodprøve (antistoffer mod H. pylori), eller ved en indirekte undersøgelse af udåndingsluften (særlig maskine). Under en gastroskopi, hvor man undersøger mavesæk og tolvfingertarm, kan man tage en vævsprøve, hvor man med det samme kan foretage en særlig test til en indirekte påvisning, eller man kan sende prøven til en dyrkning for H.pylori. Endelig kan man undersøge afføringen for antistoffer mod H. pylori, en undersøgelse, der især også er velegnet til børn (da man jo undgår at skulle tage en blodprøve eller undersøge mavesækken).
Sammenfattende vil jeg sige, at da du ikke har nogen symptomer, vil en behandling ikke komme på tale, selv om det skulle vise sig, at du havde H. pylori i din mavesæk. Man vil altså ikke foretage nogen forebyggende behandling. Det gælder således også for dine børn. Principielt ville man jo senere kunne blive smittet igen, og hvis rigtig mange mennesker havde fået forebyggende behandling med bl.a. antibiotika (og syrepumpehæmmere), ville H. pylori kunne udvikle resistens, og derved gøre behandling vanskeligere, i de få tilfælde, hvor der kommer et egentlig sår.
Med venlig hilsen
Dennis Raahave
Overlæge i mave-tarm sygdomme