Brevkasse

Spørgsmål   Mave og tarm

Spørgsmål: Celleforandringer i spiserøret - medicin eller ej?

Kære netdoktor

Jeg har for 2 år siden fået konstateret en celleforandring i spiserøret, og skal tage Lansoprazol - resten af mit liv.

Jeg er bekymret for bivirkinger - hvilket kan resultere andre dårligdomme i maven og måske i hele kroppen. Vil I foreslå at jeg stopper, da jeg jo ikke har kræft kun celleforandring. Jeg tager også medicin for knogleskørhed Alendronat Teva og det har jo, hører jeg, bivirkninger så som blodprop.

Min gamle far havde sin første blodprop som 65 år og var en lille og pæn tynd mand, desuden fik kan kræft i spisrøret og blev opereret, men døde kort tid efter operationen, da han aldrig kom på ret køl herefter. Jeg hader piller.

Hilsen en sprøger

Svar:

Kære spørger

Med celleforandringer i spiserøret er der en risiko for, at de kan udvikle sig til kræft, og det er derfor, at du skal gå til regelmæssig kontrol med kikkertundersøgelser. Det er jo også derfor, at du fortsat skal behandles med et mavesårsmiddel (lanzoprazol), og fordi der er en vis arvelig disposition til kræft i spiserøret. Der kan ganske rigtigt være bivirkninger ved medicinen af forskellig art, omend de ikke er hyppige. Der er således mange, der må tage mavesårsmedicin livslangt uden særlige gener. Imidlertid bliver du jo også behandlet med medicin for knogleskørhed, som kan medføre sårdannelser i spiserøret. Der er således flere grunde til, at det ikke vil være tilrådeligt at ophøre med mavesårs-medicinen. Samtidig bør du forklare de behandlende læger denne dobbelte problemstilling.

Venlig hilsen

Dennis Raahave

Overlæge, dr.med. Speciallæge i kirurgi og mave-tarmsygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvad kan årsagen til langvarig diarre hos mit barn være?

2027-02-20 | 00:00

Endetarmen vil ikke tømme sig - af sig selv

2026-02-20 | 00:00

Jeg er for tynd, og kan ikke tage på i vægt. Kan jeg få medicin til at sænke mit stofskifte?

2026-02-20 | 00:00

Er vitaminpiller til mit barn skadelige?

2026-02-20 | 00:00

Blødning fra endetarmen?

2024-10-30 | 19:12

Kvalme efter løb

2024-09-30 | 21:36

Mavekatar

2024-10-9 | 13:55

Fistel og badning

2024-09-13 | 09:18

Hvad gør morgenkaffen ved min mave?

2023-05-18 | 20:22

Skal jeg vælge den "klassiske" metode eller "Stapler" metdoden til behandling af mine hæmorider?

2023-04-20 | 00:00

Synkebesvær og smerter efter operation for spiserørsbrok

2023-03-20 | 00:00

Tarmsygdom med betændelser i kroppen

2023-01-20 | 00:00

Hvorfor er min mave oppustet og larmende?

2022-09-26 | 09:26

Skjult forstoppelse

2022-05-18 | 11:17

Er det farligt at sluge en fingerring?

2022-04-20 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.