Motion er godt - også for personer med KOL
Sundhedsstyrelsen anbefaler motion 30 minutter dagligt, fordi det har en lang række positive virkninger på helbredet – så som styrkelse af immunsystemet, knogler og muskler, forbedret hjerte og kredsløb samt positiv virkning på sindet.
I denne henseende er personer med KOL ikke anderledes. I forhold til raske personer får KOL-patienten åndenød ved mindre fysiske anstrengelse, hvilket i højere grad fører til en tilværelse, hvor patienten ikke bevæger sig særlig meget. Dette fører let til en ond cirkel, hvor åndenøden forværres, og gør, at man bevæger sig endnu mindre.
Åndenøden opstår blandt andet fordi, at ens lunger har sværere ved at optage ilt og udskille kuldioxid via vejrtrækningen. Derfor er det vigtigt at få brugt ilten optimalt og med færrest mulige kræfter. Når man motionerer, dannes der ekstra blodkar i musklerne, hvilket øger ilttilbuddet til musklerne. Samtidig øger man antallet af røde blodlegemer, som transporterer ilt rundt i kroppen. Det betyder, at musklerne lettere får tilstrækkeligt med ilt. Hvis man styrker blodkredsløbet og muskulaturen ved at dyrke motion, kan man på den måde delvis kompensere for den nedsatte evne til at optage ilt og udskille kuldioxid fra blodet.
Mange personer med KOL har knogleskørhed på grund af rygning/tidligere rygning og behandling med lægemidlet prednisolon. Motion, hvor man styrker knoglerne, er derfor særlig vigtig hos denne gruppe af patienter – i tillæg til behandlingen for knogleskørhed.
Ved at træne kan man skabe en positiv cirkel, hvor man gradvis får det bedre og kan klare mere fysisk, hvilket fremmer lysten til motion.
Hvor meget skal man træne?
Det vigtigste er, at patienten får motioneret minimum tre gange ugentlig i 30 minutter – helst hver dag. De 20 minutter skal være med en intensitet, så man ikke er i stand til af snakke samtidig. Pulsen vil typisk være 110-140.
Når man starter træning, og især hvis man har KOL, vil der være behov for flere pauser. Strukturen i den måde, man træner på, har karakter af intervaltræning, hvor der er indlagt små pauser i selve træningsseancen.
Endelig er det vigtigt, at motion er lystbetonet. Så hvis patienten er glad for dans, er det fornuftigt at kombinere dans med motion. Det er en god idé at variere træningen, så den ikke bliver for ensformig – for eksempel dans dag 1, gåtur dag 2, cykling dag 3, gåtur dag 4 osv. Hvis muskelkraften er meget nedsat, er det tilrådeligt at starte med muskeltræning=styrketræning.
Motion, der indebærer, at patienten samtidig skal bøje sig eller har belastninger på armene, er uhensigtsmæssig, da det hæmmer patientens vejrtrækning. Omvendt kan personer med KOL have glæde af hjælpemidler som rollator og stave, der aktiverer brystmuskulaturen, som derved også bliver inddraget i vejrtrækningen. Når vejret er dårligt, og patienten ikke kan komme på gaden, er det vigtigt at have alternative motionsmuligheder, for eksempel at kunne bruge en sofacykel/pedaltræner, en kondicykel eller gå på trapper.
Der er i alle kommuner mulighed for KOL-træning/rehabilitering. Det er et kursus, hvor man dels træner på hold med andre, der har KOL, og samtidig får undervisning i eksempelvis vejrtrækningsteknikker, inhalationsmedicin med mere. Særligt efter en forværring, kan dette være en rigtig god måde, at komme ovenpå igen.
Medicin og motion
De fleste patienter med KOL kan klare flere fysiske udfordringer og har mindre åndenød, når de tager bronkieudvidende medicin. Generelt kan det anbefales at sikre, at man har taget sin langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin, før man dyrker motion. En del patienter ynder at tage korttidsvirkende luftvejsudvidende medicin inden træning – eller i hvert fald at have den med til træning, så man kan tage den ved behov. Hvis man træner regelmæssigt, vil man efterhånden opleve, at man vil kunne yde mere og med mindre åndenød.