KOL og følgesygdomme
I de senere år har der været fokus på, at patienter med KOL har en øget forekomst af andre sygdomme såsom:
Disse følgesygdomme kan have stor indvirkning på de daglige symptomer og på KOL-forløbet.I lægelig terminologi kaldes disse følgesygdomme ofte for "komorbiditeter" og defineres som "andre alvorlige helbredsproblemer hos patienter med KOL".
Hvorfor er der høj forekomst af følgesygdomme ved KOL?
At ryge eller af at have røget giver i sig selv risiko for andre sygdomme, som derfor også ofte ses hos patienter med KOL. Det drejer sig især om hjertesvigt, åreforkalkning og lungekræft. De fleste personer med KOL er ældre, og alder fører i sig selv til en højere forekomst af visse sygdomme som for eksempel slidgigt og dårlig hukommelse. Nogle af følgesygdommene, eksempelvis svage benmuskler, skyldes en direkte virkning af KOL, fordi personer med KOL bevæger sig mindre end deres jævnaldrende.
Følgesygdommene spiller en meget stor rolle for den enkelte patient med KOL. Undersøgelser viser, at patienter med KOL får mere medicin, går oftere til lægen og har flere hospitalsindlæggelser end personer uden KOL – også selv om man fraregner indlæggelser på grund af KOL.
Følgesygdomme kan indvirke på behandlingsmulighederne og for effekten af behandlingen, ligesom KOL-sygdommen kan spille en rolle for behandlingen af eventuelle følgesygdomme. En patient med meget svær KOL kan eksempelvis have svært ved at tåle en almindelig bedøvelse og er i så fald udelukket fra en række operationer – for eksempel for kræft i tarmen.
De vigtigste følgesygdomme ved KOL
Knogleskørhed (Osteoporose)
Knogleskørhed er en lidelse, der forekommer hyppigt ved KOL. Blandt patienter med svær og meget svær KOL har over halvdelen knogleskørhed. Der er mange grunde til høj forekomst af knogleskørhed ved KOL, idet risikoen for knogleskørhed er øget ved blandt andet rygning, lavt fysisk aktivitetsniveau, fast dagligt indtag af binyrebarkhormontabletter, nedsat mængde af kønshormoner, lav kropsvægt og lav indtagelse af calcium og D-vitamin.
Knogleskørhed rammer oftere kvinder og undervægtige patienter, og hyppigheden tiltager klart med stigende sværhedsgrad af KOL. Knogleskørhed ses også hyppigere blandt de patienter, som i længere tid har fået tabletter med binyrebarkhormon, mens de fleste undersøgelser tyder på, at behandling med inhaleret binyrebarkhormon (for eksempel som spray eller pulver) ikke spiller nogen større rolle.
For personer med KOL kan knogleskørhed have betydelige konsekvenser. Hvis der sker et sammenfald af knoglerne i ryggen, medfører det en yderligere nedsættelse af lungefunktionen. Personer med KOL, som får hoftebrud på grund af knogleskørhed, har sværere ved at komme ovenpå efter operationen på grund af øget risiko for udvikling af lungebetændelse. Der kan også opstå problemer med genoptræningen på grund af svær åndenød som følge af KOL-sygdommen. Da knogleskørhed kan forebygges og behandles, er det vigtigt at [stille diagnosen][006933 ] i tide.
Gigt
Gigt - for eksempel slidgigt eller leddegigt - kan være problematisk for patienter med KOL. Slidgigt eller leddegigt kan gøre, at det bliver vanskeligt at lave fysisk træning. Ofte kan man dog tilrettelægge et individuelt træningsprogram, som tager forbehold for eventuelle bevægehandicaps. Gigt i hænderne kan desuden betyde, at man kan have problemer med at tage sin inhalationsmedicin, men det vil i de fleste tilfælde kunne afhjælpes med den rette inhalator.
Hjertesygdomme
Mange patienter med KOL, især svær KOL, har hjerte- og kredsløbssygdomme. Oftest drejer det sig om om kranspulsåreforkalkning, uregelmæssig hjerterytme (for eksempel forkammerflimren ), hjertesvigt samt åreforkalkning i benene. Når man er syg i både hjertet og lungerne, bliver symptomer som åndenød og træthed langt mere udtalte, da man er "dobbelt ramt" – både i forhold til at skaffe ilt nok til blodet, men også til at kunne sende nok iltet blod rundt i kroppen. Herudover vil man typisk have brug for fast at tage en del forskellige former for medicin. Ved meget svær KOL, hvor lungerne ikke kan ilte blodet tilstrækkeligt, kan der udvikle sig en speciel form for hjertesygdom, som rammer de højresidige hjertekamre (cor pulmonale).
I nogle tilfælde kan behandling med permanent tilførsel af ilt afhjælpe symptomerne – primært åndenød.
Depression og angst
Psykiske sygdomme som angst, panikangst og depression forekommer cirka fem gange hyppigere ved KOL end blandt alderssvarende raske personer. De psykiske symptomer har stor indvirkning på forløbet af KOL, og patienter med angst og depression har dårligere livskvalitet og flere hospitalsindlæggelser. Angst og depression kan også betyde, at man reagerer kraftigere på KOL-symptomer, som for eksempel åndenød. Dette kan føre til en ond cirkel af åndenød, angst og anstrengt overfladisk vejrtrækning. Medicinsk behandling af angst og depression ved KOL er den samme som hos personer uden KOL. Derfor bør man søge læge, hvis man, som patient med KOL, har mistanke om én eller begge tilstande.
Kræftsygdomme
Personer med KOL har en øget forekomst af flere ryge-relaterede kræftsygdomme som lungekræft, kræft i strubehovedet og i urinblæren. Symptomerne på lungekræft er langt hen ad vejen de samme som symptomerne på KOL (hoste, opspyt, hyppige lungeinfektioner og vægttab). Da symptomerne på de to tilstande er relativt ens, kan lungekræft-diagnosen nemt blive forsinket. Svær KOL kan også vanskeliggøre, at man stiller diagnosen, og det er ofte heller ikke muligt at tilbyde lungeoperation til patienter med svær KOL, da den resterende lungekapacitet tit er for lille. Det er dog muligt at tilbyde andre behandlinger, som eksempel kemoterapi og strålebehandling.
KOL-patienter har hyppigt andre følgesygdomme, som kan have en negativ indflydelse på forløbet. Det er vigtigt at være opmærksom på følgesygdommene, da flere af disse tilstande, som for eksempel knogleskørhed, hjertesygdom og angst i dag kan behandles meget effektivt således, at både dagligdagen og prognosen for patienter med KOL bliver forbedret.