Den psykiske belastning ved at lide af KOL

Det kan variere en del fra dag til dag, hvordan den kroniske obstruktive lungesygdom (KOL) og de symptomer, der følger med sygdommen, generer. Det gør det svært at planlægge aktiviteter, som ferie og fester frem i tiden. Det kan være meget belastende, at man ikke ved, hvordan man har det i morgen, dagen efter eller om en uge.

De negative spiraler

KOL er kendetegnet ved åndenød. Forværring af åndenøden kan udløses af mange forskellige faktorer, men udløses typisk af fysisk aktivitet og psykisk ubalance. Åndenød er forbundet med svært ubehag og angst. Man vil derfor forsøge at undgå at gøre det, der kan medføre åndenød. Frygten for åndenød kan derfor betyde, at man ikke har lyst til at dyrke motion og bevæge sig. Mangel på fysisk aktivitet giver dårlig kondition og mere åndenød, som igen gør, at man bevæger sig endnu mindre. På den måde kan der opstå en ond spiral, som bevirker, at man kan klare mindre og mindre og ikke kommer ud blandt andre eller får besøg. Det kan give en følelse af ensomhed og føre til tristhed og depressionslignende symptomer.

Søg viden om sygdommen

Det er en rigtig god idé at søge viden om sin sygdom, behandling og ikke mindst, hvordan man kan leve et godt liv med sygdommen KOL. Denne viden kan man få ved at deltage på kurser om KOL og i rehabiliteringsgrupper med andre personer, der lider af KOL, samt fra patientforeninger.

Ud over at få mere viden om sygdommen kan det også være inspirerende at møde andre mennesker, der er i samme situation som en selv. Det kan derfor være en god idé at undersøge, om man kan deltage i nogle af de kurser, som kommunen, sygehuset eller patientforeninger afholder.

Åbenhed giver bedre forståelse

Det er også vigtigt, at man lærer at åbne sig - især i forhold til ens nærmeste – så man kan tale om, hvad der er svært, og hvad der er årsagen til ens eventuelle tristhed. Nogle gange kan man føle sig trist og utilfreds med sit liv uden egentlig selv at være bevidst om grunden, men også i den situation er det vigtigt at fortælle de pårørende, hvordan man har det. For det første er man ikke længere alene med sine tanker, og for det andet har de pårørende bedre mulighed for at forstå og håndtere dårlige dage uden at føle skyld.

Spørg om hjælp

Ens pårørende vil som regel meget gerne hjælpe, men man kan kun få støtte fra pårørende, hvis man kan åbne sig og fortælle sine pårørende, at man har behov for hjælp. De kan ikke trække vejret for en, men der kan være andre – måske helt praktiske ting - de kan gøre, som kan lette tilværelsen. Det kan virke som små ting for dem, men for personen med KOL kan det betyde rigtig meget, om de for eksempel vil køre for en, hjælpe med vasketøj og bestemte dele af rengøringen eller tunge indkøb. De kan også lave lidt større portioner mad og fryse en portion ned til en, så man har noget at spise på en af de dage, hvor man ikke selv orker at lave mad.

Man kan føle sig som en belastning for familien, men man er til størst belastning, hvis man lukker sig inde i sig selv og ikke lader andre hjælpe med det, de kan.

Træn positiv tænkning

Man skal også lære at glæde sig over det, man kan i stedet for at fokusere på det, man ikke kan. Det kan være en meget god øvelse at give sig selv den rettesnor, at for hver gang man finder/siger en ting, man ikke kan, så skal man finde en ting, man stadig/nu kan.

At være (fysisk) aktiv er godt for humøret

Fysisk aktivitet er med til at gøre en i bedre humør, især hvis man kan dyrke en form for motion, hvor man kan være sammen med andre – eventuelt andre med samme sygdom. Så kan man kan udveksle erfaringer og få gode råd af andre.

Selskab giver livsglæde

Man skal også sørge for at komme udenfor og ud blandt andre mennesker. Det kan være en tur rundt i haven eller et smut ind til naboen. Det er med til at højne humøret og give en livsglæde. Man skal bare huske at gøre det i et tempo, som ikke stresser en. Det vil sige at arrangere sociale aktiviteter med nogle dages varsel, sørge for at man har god tid til at gøre sig i stand og kan tage de hvil, man har brug for uden at komme for sent ud af døren.

Det kan desuden være en god idé at forberede sig ved at få noget at vide om den sammenkomst, man skal til. Usikkerhed i forhold til, hvad der venter én, kan nemlig være nok til at udløse eller forværre et åndenøds-anfald. Hvis man skal til fest, kan man for eksempel ringe og spørge værten om, hvor langt der er fra indgang/parkeringsplads til festlokale, om der er langt til udgang, til vindue eller toilet og om der eventuelt er et rum, hvor man kan gå hen, hvis man får et hosteanfald eller har behov for at hvile.

Bitterhed og selvbebrejdelse

En del personer, der lider af KOL, kan blive bitre over- eller bebrejde sig selv de skader, de har. Nogle bebrejder sig selv, at de har røget og er blevet syge af det, selvom de på sin vis godt vidste, at det var farligt. KOL er en kronisk sygdom, og det er vigtigt at lære at leve et godt liv med den kroniske sygdom, man nu en gang har fået. Mange er begyndt at ryge, inden man i 1950'erne rigtig blev klar over, hvor farligt rygning er, nogle har fået sygdommen af anden årsag end rygning. Selvbebrejdelser og bitterhed fører imidlertid sjældent til, at man kan lære at leve et godt liv med sygdommen. Man bliver nødt til at acceptere sin sygdom og fokusere på, hvad man kan gøre for at få det bedst muligt med sygdommen, som at stoppe med at ryge, hvis man stadig gør det, være (fysisk) aktiv, få den rigtige ernæring osv.

Angst og depression

Undersøgelser viser, at mange af især de sværest syge personer med KOL ofte lider af angst og depression. Umiddelbart kan der synes at være mange god grunde til, at personer med KOL oplever angst - for eksempel i forbindelse med vejrtrækningsbesvær. Sygdommen og især åndenøden kan virke begrænsende for personens liv, idet fysisk aktivitet og psykisk ubalance udløser åndenød eller forværrer den. Der kan således også være god grund til, at man kan føle sig i trist humør af og til, men det er ikke det samme som angstanfald eller depression.

Angstanfald og depression kræver behandling

Kronisk sygdom medfører tab af kontrol over ens liv, og et sådant tab af kontrol kan udløse angstanfald. At få et angstanfald er en meget ubehagelig og voldsom oplevelse, som virker lammende på den, der oplever det. Det er ikke fordi, at man er hysterisk. Det er en tilstand, som kan udløses af kronisk sygdom, og som kan behandles. Nogle kan lære at genvinde kontrollen over sygdommen og angsten ved i forbindelse med angstanfaldene at bruge en teknik, hvor man fokuserer på en bestemt handling eller tankegang, hvor man har kontrol. Det kan være at fokusere på, hvilken medicin man skal tage, at man skal trække vejret dybt eller noget helt andet. Nogle har behov for medicin, og andre kan have glæde af hjælp fra en psykolog.

Vi kan alle have en dårlig dag, hvor vi er triste, men hvis man generelt føler ulyst til livet og føler sig nedtrykt hver dag, når man vågner, så kan der være tale om en depression som kræver behandling. Din egen læge kan undersøge, om du har en depression. Hvis man har en depression, er det vigtigt at denne behandles.

Det er vigtigt at huske, at selv om man har KOL – og endda svær KOL, så kan man stadig leve et godt liv.

Vil du vide mere?

Test din viden om KOL her