Hej Netdoktor
Jeg har en bror på 26år der lige har fået konstateret Emfysem, og jeg har derfor lavet lidt research omkring sygdommen, der har dog været meget modsigende information og ting jeg slet ikke har kunne få svar på. Jeg har derfor et par spørgsmål:
- Har læst flere steder på nettet at man kan forvente at leve 5-10år med sygdommen som ikke kan kureres. Gælder dette også hvis man stopper med at ryge? Det gør han nemlig i håb om at det så vil kunne stoppe sygdommen. Nogen skriver på nettet at de har levet med sygdommen i mange år, men stort set alle læge skrifter giver 5-10år max at leve i.
- Kan læse mig til at den eneste reelle kur er at få en lungetransplantation, men kan ikke finde eksempler eller information omkring det fra Danmark, og vil derfor høre om det er noget vi gør i Danmark eller er det kun i steder som USA sådan noget kan lade sig gøre? For et sikkert enormt beløb...
- Hvis vi udfører lungetransplantationer i Danmark, vil jeg så som rask bror kunne give ham en af mine?
Min bror er kun 26 så det er totalt surrealistisk, at måske skulle miste ham indenfor 5 år allerede, håber fandme det er noget han enten kan komme til at leve med i mange år eller som kan kureres helt.
Mange hilsner
En spørger