Kære Netdoktor.
Jeg er en 19 årig pige med helt normal vægt.
For nylig er jeg begyndt ar lægge mærke til, at jeg bliver meget forpustet og får åndenød bare ved let gang med en veninde, mens vi taler sammen.
Jeg har tit trænet styrketræning og ikke så meget konditionstræning, og derfor har jeg altid troet, at det skyldes dårlig kondi. Men jeg har også lagt mærke til, at når jeg træner konditionstræning og løber, får jeg det meget dårligt og derfor ikke formår at træne helt færdigt og løbe, uden at det bliver enormt ubehageligt.
Jeg begynder at få det lidt mærkeligt og bliver en smule svimmel. Jeg ved ikke, om dette virkelig kun skyldes en dårlig kondi, eller om der måske er noget mere alvorligt.
Er det muligt, at jeg kan have så dårlig en kondi, at jeg bliver forpustet bare ved let gang?
Helt normal gang, mens man snakker med en veninde?
Jeg begynder ikke at kunne tale helt sammenhængende, fordi jeg skal trække vejret. Det er begyndt at bekymre mig en del.
Mange tak på forhånd :-)