Kære Netdoktor
Jeg fik min første menstruation, da jeg var 12 år gammel. I løbet af det første år kom den hveranden måned, men så gik det over til, at den kun kom to gange om året og varede i en uge hver gang.
Nu kommer den kun én gang om året i cirka en halv dag.
Har I nogen idé om, hvorfor den kommer så sjældent? Jeg har også et problem med maven, som min læge ikke mener er noget særligt. Det er noget, der påvirker mig så meget, at jeg må sygemelde mig tre til fire gange om ugen.
Jeg kommer af med afførring to til tre gange om dagen, og min mave gør meget ondt. Jeg kan have svært ved at sidde op, når jeg får ondt, men hvis jeg ligger mig ned, så render afførringen ud af mig.
Nogle gange er det så slemt, at jeg skal på toilettet hvert femte minut, hvor der så kommer klumper ud, og min afføring bliver tyndere og tyndere, hver gang jeg går på toilettet. Til sidst er det rent slim, der kommer ud.
Det sker et par gange om måneden. Desuden lider jeg af migræne og hovedpine, og jeg tager smertestillende medicin hver dag. Jeg får desuden medicin mod for lavt stofskifte. Er der nogen måde, hvorpå jeg kan undgå de ture?
Med venlig hilsen
En Spørger