Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Hudkræft

Behandling af pladecelle-hudkræft

Pladecelle-hudkræft behandles som udgangspunkt med kirurgisk fjernelse (radikal excision) og i nogle tilfælde med stråleterapi.


Opdateret: 25. Marts 2020

Hvordan afgør lægen behandlingstypen ved pladecellekræft?

Pladecelle-hudkræft behandles som udgangspunkt med kirurgisk fjernelse (radikal excision) og i nogle tilfælde med stråleterapi. Valg af behandling afhænger af forskellige faktorer, herunder størrelse, vækst-mønster, og hvor hudkræften er lokaliseret på huden.

Pladecelle-hudkræft inddeles i lav-risiko og høj-risiko-tumorer, med henblik på om hudkræften kommer tilbage og risikoen for spredning til lymfeknuder. Denne risikovurdering afhænger af, hvor pladecelle-hudkræften sidder, hvor stort det er, hvilken vævs-undertype det har, og om det er et tidligere behandlet pladecelle-hudkræft, der er kommet tilbage.

Der tages selvfølgelig altid hensyn til de ønsker, man måtte have samt alder og øvrige sundhedstilstand i valget af behandling.

Hvilke behandlinger er mulige?

Målet for behandling er total fjernelse af hudkræften og hermed helbredelse.

Førstevalgsbehandling er kirurgisk fjernelse, som giver en høj helbredelse med direkte helbredelse i i mere end 90 procent af tilfældene.

Kirurgisk fjernelse

Kirurgisk fjernelse med frie kanter er førstevalgsbehandling ved pladecelle-hudkræft og har en høj helbredelsesprocent, hvor over 90 procent af tilfælde kureres. Behandlingen udføres på hud- og plastikkirurgiske afdelinger samt i hud-og plastikkirurgiske speciallægeklinikker.

Afstanden fra hudkræften til den omgivende, raske hud bestemmes ud fra, om det er en lavrisiko eller højrisiko tumor:

1) Lavrisiko pladecelle-hudkræft: Hudkræften fjernes med fem mm afstand i det raske væv.

2) Højrisiko pladecelle-hudkræft: Hudkræften fjernes med seks til ti mm afstand i raskt væv. Mikroskopisk kontrol af kanten til den raske hud kan foretages under operationen, hvis hudkræften er vanskelig at afgrænse eller ved andre risikofaktorer.

Afhængig af hudkræftens størrelse og lokalisation kan det for at lukke såret være nødvendigt at dreje hud fra et nærliggende område eller flytte hud fra et andet område (et hudtransplantat).

Bivirkninger ved kirurgisk fjernelse:

  • Uskøn ardannelse.
  • Sårinfektion.
  • Skade på overfladiske nerver i behandlingsområdet med lettere føleforstyrrelser til følge.

Strålebehandling

Strålebehandling er et alternativ til mindre tilfælde af pladecelle-hudkræft med lav risiko for tilbagefald. Behandling anvendes også, hvis kirurgisk fjernelse er mindre velegnet, for eksempel hvis operation medfører funktionstab, betydeligt kosmetisk dårligt resultat, eller hvis helbredende kirurgi ikke er muligt. I tilfælde af store tumorer kan strålebehandling bruges sammen med kirurgi.

Strålebehandlingen foregår på en kræftafdeling (onkologisk afdeling) og foregår ved overfladisk bestråling med røntgenstråler på hudoverfladen på hudkræften og en afstand på cirka seks til ti mm i raskt væv. Den samlede stråledosis gives dagligt over flere dage (cirka 17 hverdage), og det er vigtigt, at behandlingen ikke afbrydes i denne periode. Efter strålebehandlingen dannes et sår, der heler op efter nogle uger.
Bivirkninger ved strålebehandling:

  • Rødme i det behandlede område.
  • Overfladisk ardannelse med tab af pigmentering og dermed blegere farve end ikke-behandlet hud.
  • Tab af hårvækst i det strålebehandlede område.
  • Hudkræft (basalcelle- eller pladecelle-hudkræft) cirka 20-30 år senere i behandlingsområdet.

Afskrabning og el-kaustik (også kaldet curettage)

Denne behandlingsform kan alternativt benyttes til behandling af små, lavrisiko pladecelle-hudkræft. Studier har vist, at hvis afskrabning og el-kaustik udføres af en erfaren hudlæge, er helbredelsesraten høj. Behandlingen foregår i lokalbedøvelse ved, at hudkræften skrabes væk, og såret brændes overfladisk. Der udføres to runder, og såret heler herefter op.

Bivirkninger ved afskrabning og el-kaustik:

  • Lyst-pigmenteret ar på behandlingsstedet.
  • Sårinfektion.

Systemisk behandling

Systemisk behandling anvendes, hvis det ikke er muligt at fjerne hele hudkræften kirurgisk, eller hvis pladecelle-hudkræften har spredt sig.

Systemiske behandlinger omfatter immunterapi, der fjerner en blokering af immunsystemet, vækstfaktor-hæmmere eller kemoterapi. Valg af behandling træffes altid i et samarbejde mellem plastikkirurger og kræftlæger. De systemiske behandlinger har en række bivirkninger, som afhænger af valget af behandling.

Kontrol efter behandling

Personer med pladecelle-hudkræft bør kontrolleres for at overvåge tilbagefald af hudkræften og eventuel udvikling af ny hudkræft (pladecelle- og basalcellehudkræft). Risikoen for tilbagefald er rapporteret til mellem 2,5 procent og 3,5 procent og udvikles de første fem år efter behandling. Der foretages derfor kontrol-undersøgelser med tre til seks måneders interval i starten og senere hver 12. måned. Herudover er det vigtigt at bruge solprofylakse for at nedsætte risikoen for nye hudkræft tilfælde.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.