Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Hudkræft

Behandling af modermærkekræft

Behandling af modermærkekræft kan ske på flere måder, og lægen afgør behandlingsformen ud fra sygdommens stadie. 


Opdateret: 30. April 2020

Hvordan afgør lægen behandlingstypen?

Behandling af modermærkekræft kan ske på flere måder, og lægen afgør behandlingsformen ud fra sygdommens stadie. Stadiet bestemmes af, hvor dybt svulsten er vokset ned i huden, og om modermærkekræften har spredt sig til de nærmeste lymfeknuder eller videre til andre steder i kroppen. Dybden af svulsten kaldes også "tykkelsen" og måles i millimeter.

Behandling af modermærkekræft er først og fremmest kirurgisk, og operationens omfang afhænger især af svulstens tykkelse.Ofte kan et tidligt stadie af modermærkekræft med lille tykkelse helbredes ved alene at fjerne modermærket kirurgisk. Ved tykkere modermærkekræft kan kræften have spredt sig til lymfeknuderne. Derfor fjernes og undersøges lymfeknuderne også i forbindelse med operationen.

I de tilfælde, hvor et kirurgisk indgreb er vanskeligt, eller hvor det ikke længere er muligt at behandle med kirurgi, fordi kræften har spredt sig meget, vil man gøre brug af medicinsk behandling eller i sjældne tilfælde strålebehandling.

Hvilke behandlinger er mulige ved modermærkekræft?

Kirurgi

Tidligt stadie af modermærkekræft med lille tykkelse (under 0,8 mm) behandles ved at fjerne modermærket kirurgisk med en mindre sikkerhedsafstand af rask hud omkring.

Ved tykkere modermærkekræft fjernes svulsten med en større sikkerhedsafstand, og det undersøges, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne. Somme tider kan man ikke mærke det, fordi det er tidligt i forløbet, og kræften i lymfeknuderne endnu er lille.I de tilfælde får patienten foretaget en skanning inden operationen, som viser, hvilke lymfeknuder der er i risiko for, at modermærkekræften kan have spredt sig til. Oftest er der tale om en eller nogle få lymfeknuder. Disse kaldes "skildvagt-lymfeknuder" eller "sentinel nodes" og fjernes for at undersøge, om kræften har spredt sig dertil.

Hvis modermærkekræften er mere fremskreden, kan spredning til lymfeknuderne mærkes som en hævelse under huden. I disse tilfælde foretages mere omfattende rømning af både den hævede lymfeknude og alle de omkringliggende lymfeknuder for at prøve at undgå, at kræften spreder sig videre. Oftest er der tale om lymfeknuder i armhulen, lysken eller sjældnere på halsen. Det er en stor operation, som kan give vedvarende problemer med lymfe-afløbet og hævelse af benet eller armen bagefter, også kaldet "lymfødem". Andre bivirkninger er væskeansamling og følelsesløshed på huden i nærheden.

Medicinsk kræftbehandling

Medicinsk kræftbehandling tilbydes enten som supplerende behandling til patienter, som har fået fjernet spredning af modermærkekræft kirurgisk for at mindske risikoen for, at kræften vender tilbage (også kaldet "adjuverende behandling"), eller til patienter som behandling, fordi kirurgi ikke længere er muligt.

De to vigtigste medicinske behandlinger er immunterapi og BRAF-hæmmere, som omtrentligt halverer risikoen for tilbagefald.

Immunterapi anvendes hyppigst og virker ved at stimulere patientens eget immunsystem til at angribe kræftceller i kroppen. Denne behandling gives intravenøst, hvilket vil sige, at medicinen gives i en blodåre. De fleste tåler immunterapi godt, men nogle får alvorlige bivirkninger. Det er især udslæt, hudkløe, diarré, træthed og hormon-ubalance, fordi immunterapien får immunsystemet til at reagere mod kroppens egne celler.

BRAF-hæmmere kan bremse celledelingen hos de patienter, som har en genforandring i BRAF-genet (ca. halvdelen af patienterne). Ofte kombineres behandlingen med MEK-hæmmere for at forstærke effekten. Behandlingen gives som tabletter. Generelt tåles behandlingen godt. De hyppigste bivirkninger er feber, udslæt, diarré samt muskel- og ledsmerter.

Strålebehandling eller kemoterapi bruges mest som lindrende behandling, når andre behandlinger ikke længere er mulige eller har effekt.

Kontrol og opfølgning efter behandling

Patienter, som er blevet behandlet for forstadier til modermærkekræft kontrolleres ikke efterfølgende, fordi de sidder helt overfladisk i huden og ikke kan sprede sig til andre dele af kroppen.

Patienter med modermærkekræft i helt tidligt stadie kontrolleres en enkelt gang på sygehuset ca. 3 måneder efter operationen, fordi deres risiko for tilbagefald er meget lille.Patienter med modermærkekræft i højere stadie, som ikke har spredt sig til andre steder, kontrolleres på hospital hvert halve år i 5 år. Ved disse kontrollere tjekkes huden, og der mærkes på lymfeknuderne for at undersøge, om der er nye modermærker med kræft, eller om modermærkekræften er vendt tilbage i lymfeknuderne eller andre steder.

Patienter med spredning af modermærkekræften til lymfeknuderne eller modermærkekræft med særlig høj risiko for tilbagefald kontrolleres hver 3. måned de første to år og derefter hvert halve år i yderligere 3 år. Desuden laves PET-CT-skanning i forbindelse med operationen og efter 6 måneder og 1, 2, og 3 år. For patienter som havde spredning til en skildvagtlymfeknude foretages desuden ultralyd-skanning af det område, hvor skildvagtlymfeknuden sad.

Patienter, som er i medicinsk behandling eller har fået fjernet modermærkekræft fra indre organer eller hjerne, får foretaget skanninger og kontroller hyppigere og mere individuelt.

Efter endt kontrol på hospitalet fortsætter nogle patienter med særlig høj risiko for af få et nyt modermærke med kræft kontrol hos en hudlæge.

Udsigt for fremtiden

Langt de fleste patienter med modermærkekræft helbredes alene ved kirurgi, fordi kræften opdages tidligt. Overlevelsen er blevet bedre de sidste mange år og er nu 90% for mænd og 94% for kvinder. Risikoen for tilbagefald stiger, jo tykkere modermærkekræften er, eller hvis den har spredt sig.For alle patienter er det en god idé selv at tjekke sin hud med nogle måneders mellemrum for nye eller ændrede modermærker. Tilbagefald af modermærkekræft kan vise sig som en bule under huden eller for eksempel utilsigtet vægttab, vedvarende hovedpine eller træthed. I disse tilfælde bør man få det undersøgt hos sin læge.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.