Kolera

Hvad er kolera?

Kolera er en smitsom tarmsygdom, som inden for få dage kan give voldsomme diarréer. Det farlige ved kolera er det meget store væsketab, som kan opstå inden for kort tid. Specielt hos børn i tredjeverdenslande er det farligt. Ubehandlet kan væsketabet være dødeligt inden for et døgn efter sygdommens udbrud. På den anden side er behandlingen enkel - nemlig væske. Hvis væske skal gives om infusion i en blodåre, kræver det dog som regel indlæggelse på sygehus. Ofte kan den syge dog klare sig med den væske med tilsatte salte og sukker, hun/han kan få ved at drikke selv.

Kolera er ikke en egentlig tropisk sygdom. Forekomsten hænger derimod meget sammen med hygiejne og drikkevandets kvalitet. Forbedret sanitet og hygiejne er stadig det vigtigste grundlag for at bekæmpe kolera i de lande, hvor sygdommen forekommer hyppigt.

Hvad skyldes kolera?

Kolera skyldes en bestemt bakterie, Vibrio cholera, som findes i forskellige såkaldte biotyper.

Når en tilstrækkelig stor mængde bakterier via føden kommer ned i tarmen, formerer de sig her og kan begynde at danne giftstoffer, toxiner, som mange af de sygdomsskabende bakterier gør det. Det er toxinet, som skaber det potentielt farlige sygdomsbillede.

Koleratoxinet har den ubehagelige egenskab, at det påvirker tarmvæggens celler, så den syge ikke bare får almindelig diarré, men også begynder at udskille meget store mængder væske i tarmen. Det er dette væsketab på op til mange liter i døgnet, som kan være livstruende. Ofte forløber kolera dog bare som en lettere diarrésygdom.

Hvordan smitter kolera?

Bakterien udskilles med afføringen, og kommer dette på en eller anden måde i kontakt med drikkevand, har bakterien mulighed for at smitte andre mennesker. Bakterien kan også spredes til fødevarer, hvis folk ikke vasker hænderne grundigt efter toiletbesøg.

Spredning af sygdommen kan ske via fisk og skaldyr fra forurenet vand. Skaldyr filtrerer store mængder vand og opkoncentrerer bakterien, ligesom det er tilfældet for hepatitis A-virus.

Der skal en vis mænge bakterier til før mennesker med en normal mænge mavesyre bliver syge. Derfor skal bakterien have mulighed for at opformere sig i vand eller mad, før den udgør en risiko.

Hvor findes kolera?

Spredte tilfælde af kolera kan ses dukke op i Asien og Afrika, hvor der med mellemrum optræder større epidemier. Desværre har kolerabakterien El Tor, der har været den dominerende type i Asien og Afrika, også fundet vej til områder i Sydamerika i 1990erne, hvorfra den har spredt sig hurtigt til det meste af dette subkontinent. Senest har der siden 2010 været store udbrud i Haiti efter jordskælvet samme år. Det er især tæt befolkede, fattige områder med dårlig sanitet og fødevarehygiejne, der rammes af epidemier.

I Danmark har der ikke været epidemier siden 1853, og med vores nuværende gode hygiejne er det heller ikke sandsynligt, at det vil ske igen.

Turister rammes meget sjældent af kolera. I Danmark ser man omkring tre tilfælde af importeret kolera om året, som regel efter rejser til Sydøstasien.

Hvad er symptomerne på kolera?

Inkubationstiden, fra smitte til sygdommen bryder ud, er som regel mindre end to døgn, men kan godt strække sig op til fem døgn. Infektionen viser sig ofte som let sygdom med almindelig diarré og opkastninger, men kan også være helt uden symptomer. Men personen kan alligevel smitte andre.

Den typiske kolera begynder over ret kort tid med mavesmerter og uden kvalme. Der kan også være let feber. Der kommer opkastninger og helt vandig afføring.

Herefter fortsætter meget omfangsrige, vandtynde diarréer, der ligner risvand - blegt og med flager. Vandtabet kan blive så kraftigt som en liter i timen.

Faresignalerne

Hvis vandtabet ikke erstattes, og hvis det overstiger 5-10 liter, vil det hurtigt være dødeligt. Voldsom dehydrering kan give slap hud, muskelkramper og hæs stemme. Derudover bliver bevidstheden påvirket, og det kan vise sig som sløvhed og forvirring. Der kan også komme forstyrrelser i saltbalancen, som hos børn kan føre til kramper eller hjertestop.

Forebyggelse

Det er muligt at forebygge/nedsætte risikoen for kolera ved at vaccinere rejsende til områder med udbrud. Den i Danmark tilgængelige vaccine Dukoral er en vaccine indeholdende dræbte kolerabakterier og det kolera-toksin der giver diare og en serie af 2 vacciner giver op til 85% beskyttelse mod sygdommen i ½ år. Herefter aftagende effekt. Forebyggelse er ellers forsigtighed med indtag af drikke-vand og ikke-kogte produkter i områder med risiko for sygdommen.