Carsten Schade Larsen
Cheflæge, klinisk lektor, dr. med.
Besvaret: 2025-09-24
Svar:
Rejsediarre er desværre hyppigt og kan ødelægge en ferie. Det kan være svært at forebygge. Anbefalingen er at man er omhyggelig med håndhygiejne (håndvask eller håndsprit) og drikker vand på flaske.
Man kan medbringe loperamid (imodium) og antibiotika (azithromycin) til selvbehandling af rejsediarre. Det afkorter og mildner forløbet.
Der er desværre ikke en rigtig god vaccine mod rejsediarre, da det skyldes forskellige bakterier og virus. Kolervaccinen, Dukoral, giver dog en vis beskyttelse. Så man kan overveje at blive vaccineret, hvis man vil beskytte sig bedst muligt.