1. december markerer WHO international AIDS-dag. Det er en dag, der er fastsat for at støtte kampen mod AIDS.
Op igennem 80’erne lagde HIV og AIDS en dæmper på et ellers farverigt årti. Og med god grund. HIV bredte sig som en steppebrand, særligt blandt homoseksuelle mænd, og for mange havde mødet med den frygtede virus fatale følger.
Statens Serum Institut anslår, at flere end 32 millioner mennesker har mistet livet på grund af HIV-relateret sygdom.
Siden den første behandlingsform blev godkendt i 1985, er vilkårene heldigvis blevet meget bedre for personer, der er smittet med HIV. I dag er man faktisk kommet så langt, at man nu kan forebygge HIV med den såkaldte PrEP-behandling.
HIV og AIDS: Hvad er det?
HIV står for Human Immundefekt Virus. Det er en virus, som ødelægger immunforsvaret. HIV smitter blandt andet ved seksuel kontakt, fra mor til barn ved fødslen eller ved deling af kanyler. I dag har man så gode behandlingsmuligheder, at man ikke kan smitte, hvis man er velbehandlet.
AIDS er betegnelsen for de følgesygdomme, der kan opstå, når immunforsvaret er så nedbrudt af HIV, at det ikke længere kan kæmpe imod. Det er typisk kræft- og infektionssygdomme, der ikke opstår hos mennesker uden HIV. Kommer men tidligt i effektiv HIV-behandling, er der i dag næsten ingen risiko for at udvikle AIDS.
Vis mindre
En pille om dagen er nok
PrEP-behandlingen blev tilgængelig i Danmark i marts 2019. Den er et supplement til kondomet og til de behandlingsmetoder, der findes i forvejen.
PrEP-behandlingen virker ved, at man tager en pille, der indeholder to aktive stoffer. De aktive stoffer forhindrer HIV i at trænge ind i cellerne og formere sig. Hvis det ikke kan trænge ind og formere sig, er det umuligt for virus at overleve i kroppen.
Man skal tage en pille om dagen, så længe man ønsker en effekt. Behandlingen virker forebyggende. Derfor skal man begynde behandlingen, mens man ikke er smittet, og før man udsættes for potentiel smitte.
Ifølge AIDS-fondet nedsætter PrEP risikoen for HIV med over 99 procent, hvis man tager medicinen, som man skal. De anbefaler dog, at man stadigvæk benytter et kondom, hvis man skal have sex med en ny partner, dels for at øge beskyttelsen mod HIV, men også for at være beskyttet mod andre kønssygdomme.
Tilgængelig for folk i høj risiko
PrEP-behandlingen tilbydes lige nu kun til folk, der er i en særlig risikogruppe. Det anbefales især til HIV-negative transpersoner og til mænd, der har sex med mænd.
Derudover er man i høj risiko, og har mulighed for at få PrEP, hvis:
man gentagne gange dyrker analsex uden kondom med skiftende partnere
man oplever flere tilfælde af kønssygdomme (fx klamydia eller syfilis )
man bruger euforiserende stoffer under sex
man gentagne gange har modtaget PEP-behandling, der gives efter ubeskyttet samleje, stikuheld og lignende.
Når man tager PrEP, skal man gå til kontrol hver 3. måned. Her får man kontrolleret nyrefunktionen, og man bliver testet for HIV og andre kønssygdomme.
Hvis man oplever bivirkninger, er det vigtigt at kontakte lægen. Kendte bivirkninger ved PrEP er kvalme, hovedpine og maveproblemer.
Kilder: AIDS-Fondet , Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut