Brevkasse

Spørgsmål   Infektioner

Spørgsmål: Skyldes mine symptomer vaccinreaktion?

Kære Netdoktor

For omkring 3 uger siden fik jeg vaccination mod; tuberkulose, tyfus, hepatitis A og B (twinrix) og gul feber. Nu bor jeg i El Salvador, hvilket jeg ikke tror har nogen betydning, men jeg er ikke sikker. Et af mine vaccinationsstik - og rundt om i en radius af ca. 2 centimeter - er begyndt at hæve omkring en halv centimeter. Tilmed er det rødt og ømt. Jeg er kommet til at pille såret af et par gange. Jeg kunne godt taenke mig at vide, hvad det kan hænge sammen med, og om jeg skal undersøge det nærmere, eventuelt via lægebesoeg.

Jeg har fået nogle små knopper på siderne af halsen, som hverken klør eller noget, måske er det bare en allergisk reaktion over noget, men hvis i har en ide og hvad et kunne være, ville det også være rart.

Med venlig hilsen en spørger

Svar:

Kære Spørger

Det er sjældent at man ser vaccinationsreaktioner efter tyfus (TyphimVi) samt hepatitis A+B (Twinrix®) vaccination. En gang imellem ses, ca. 1 uge efter vaccinationen, en let feber reaktion med muskelsmerter efter gul feber vaccinationen. Det er lidt forbløffende, hvis du som voksen person er blevet anbefalet vaccination mod tuberkulose. Denne vaccine har god beskyttende effekt hos børn under 11-12 år, men giver næppe nogen større effekt hos personer ældre end det. Det er sådan, at hvis vaccinationen for Tuberkulose ikke gives meget præcist i selve ”overhuden” men for dybt, kan der komme en ret kraftig reaktion, præcis som den du beretter om. Den kan i visse tilfælde udvikle sig til en byld i underhuden.

Hvis man, før vaccinationen selv på et tidspunkt er blevet smittet med TB, kan TB (= BCG = Calmette) vaccinationen give en udtalt lokal reaktion ligeledes med rødme, hævelse, som i løbet af 3-4 uger bliver til et væskende sår , der langsom heler op i løbet af de næste 2 måneder og efterlader et ar. Disse bivirkninger er en yderligere årsag til at man er holdt op med at vaccinere i Danmark for ca. 20-25 år siden. Tidspunktet for og beskrivelsen af din reaktion kunne godt give mistanke om, at du har fået en forstærket immunreaktion p.g.a. tidligere TB smitte. Bliver reaktionen meget stor man mindske den og afkorte forløbet noget ved at behandle de såkaldte mycobakterier, der er givet med vaccinen. En mulighed er en behandling med stoffet Isoniazid, men det bør diskuteres med en læge, hvor du er, som ved at se din reaktion kan gøre op med sig selv, om det er indiceret at behandle dig, eller du skal ruste dig med en smule tålmodighed. Desværre har jeg ikke nogen klar ide om, hvad de småknopper skyldes som er dukket op på din hals.

Med venlig hilsen

Søren Thybo

Speciallæge i tropesygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Gravid og hepatitis A

2025-09-24 | 16:43

Dengue-vaccine og bivirkninger

2025-09-24 | 16:41

Hvilke vaccinationer til Sydafrika?

2025-09-24 | 16:29

Hvor lang tid holder hepatitis A-vaccinen?

2025-09-24 | 16:24

Zika-virus og snart gravid

2025-09-24 | 16:08

Vaccinationer ved rejse til Thailand (Bangkok og Kho Chang)

2025-09-18 | 19:50

Vaccination inden rejse til Japan

2025-09-24 | 16:15

Hvordan kan jeg forebygge diarré på min rejse?

2025-09-24 | 16:14

Myggestik og vaskulitis

2025-09-24 | 16:11

Vaccination mod denguefeber i Europa

2025-09-18 | 23:24

Thailand og malaria

2025-09-24 | 16:02

Malariapiller på Zanzibar

2025-09-23 | 19:18

Vaccination inden rejse til Seyshellerne

2025-09-19 | 20:39

Vaccinationer inden tur til Egypten

2025-09-21 | 18:06

Jeg er i 60'erne, skal jeg vaccineres mod HPV?

2025-05-17 | 08:11

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.