Kære Netdoktor
Min familie og jeg har i lang tid planlagt at skulle til Thailand i sommeren 09 og vi glæder os alle meget. Jeg har imidlertidig lige fundet ud af, at jeg venter barn nr. 2, hvilket vi selvfølgelig også er meget glade for. Jeg har, på Statens Serumininstitut tjekket, at de anbefaler at man bliver vaccineret for hepatitis A, stivkrampe og evt. malariepiller. Jeg har stivkrampen og malariepillerne vurderer jeg ikke bliver nødvendige, da vi kun skal være ved "turiststeder". Vi var i Thailand i 1993, hvor jeg blev vaccineret 1 gang og fik desværre aldrig den anden vaccine. Mit spørgsmål til jer er så hvordan ser det ud med vaccinationer når man er gravid og holder den jeg fik i 1993 stadig?
Med venlig hilsen en spørger