Kære Spørger
En af grundene til at man i de fleste såkaldte u-lande vaccinerer tidligere mod mæslinger (i 9-månedersalderen) end i mange vestlige lande, herunder Danmark, (i 15-månedersalderen) er, at sygdommen mæslinger hos meget små børn er forbundet med mange komplikationer og med en stor dødelighed, og at mæslinger er en meget hyppig sygdom i u-lande, men ikke i Vesten.
Indtil ca. 6-månedersalderen vil de fleste børn stadig have god beskyttelse fra de mæslinge-antistoffer, de har fået passivt før fødslen fra moderens blod. Fordi mæslinger er så smitsom, var det sådan tidligere, at langt de fleste mødre have haft sygdommen som børn og derfor kunne de give antistoffer videre til deres børn.
I vestlige lande, hvor dækningen med forebyggende mæslinge vaccine er meget stor (>85%) vil de fleste mødre i fremtiden være vaccineret, og selvom de ikke selv har haft sygdommen, vil også disse kvinder give beskyttende antistoffer videre til deres børn, som så er beskyttede det første halve års tid efter fødslen.
Hvis man vaccinerer små børn i 9-månedersalderen med MFR er andelen af dem, som udvikler beskyttende antistoffer, ca. 85%. Ved meget tidlig vaccination kan de antistoffer, barnet har fået fra moderen, forhindre, at vaccinen slår an. Venter man derimod, til børnene er 12 måneder eller senere, er dækningen ca. 95%. Hvis der derfor næsten ikke forekommer mæslingesygdom i samfundet (hvilket er situationen i vestlige lande lige nu), er det derfor bedre at vente til 12-15-månedersalderen, fordi vaccinedækningen så bliver generelt bedre. Er risikoen for mæslinger derimod stor, er det bedre at vaccinere tidligt, f.ex i 9-månedersalderen for at forhindre tidlig og særlig farlig mæslingesygdom. Røde Hunde og Fåresyge er langt mindre voldsomme sygdomme, som ikke er livstruende, men som har forskellige komplikationer, som det alligevel er hensigtsmæssigt at undgå.
Der er for nyligt offentliggjort et større studie om meget tidlig mæslingevaccination i Guniea Bissau, i øvrigt lavet bl.a. af nogle danske forskere. I dette studium har man vaccineret en større gruppe af børn på 4½ måned mod mæslinger og fundet en fin respons på vaccinationen. I en anden nylig engelsk undersøgelse af vaccinationskomplikationer i nervesystemet finder man generelt, som ved tidligere studier, 6-11 dage efter vaccination med MFR vaccine en lille, relativ øget forekomst af feberkramper. Der er ingen undersøgelser, som giver holdepunkt for at kunne kæde MFR sammen med autisme eller andre alvorlige nervesygdomme.
I det konkrete tilfælde med dette barn, som er vaccineret 5 måned gammelt synes jeg ikke, der er grund til at forvente nogen specielle endsige farlige komplikationer. For at være helt sikker på god vaccinebeskyttelse hos dette barn mod mæslinger (og Røde Hunde og Fåresyge) vil jeg dog foreslå, at man gentager MFR-vaccinationen, når barnet er 15 måneder gammelt. MFR består af levende vacciner, som normalt provokerer og stimulerer immunforsvaret meget kraftigt. Uden at jeg har noget sikkert belæg for det, ville jeg foreslå, at man venter med 5-måneders-ditekipolhib-vaccinen til en måned efter den for tidligt givne MFR, men som sagt, kan jeg ikke sige med sikkerhed om dette er vigtigt.
Med venlig hilsen
Søren Thybo
Speciallæge i tropesygedomme