Brevkasse

Spørgsmål   Infektioner

Spørgsmål: Bliver man syg af kulde?

Hej Netdoktor.

Mit spørgsmål drejer sig ikke om en aktuel sygdom, men om en evindelig diskusion vi har med mine svigerforældre. De tror fuldt og fast på at man kan blive syg (forkølet, halsbetændelse, feber) af at få træk eller opholde sig i et køligt rum, ikke være klædt nok på udenfor til vinter. Min mand og jeg holder på, at det er en skrøne. forkølelse skyldes virus, og det samme med halsbetændelse, som også i nogle tilfælde kan skyldes en bakterie.

Vi argumenterer for, at smitte med virus eller bakterier kan ske, om du har det varmt nok eller ej. De tror bare ikke på os, også selvom vi præsenterer dem for læseligt materiale, hvor der står at det ikke er rigtigt. Jeg har ladet mig fortælle at virus trives bedre i et køligt miljø - men hvis man bliver smittet med en virus, vil man så ikke blive syg uanset om man har fået træk eller om man har glemt at tage halstørklædet på?

Jeg håber sådan at vi snart kan få aflivet den evindelige diskusion - og håber at I kan være behjælpelig :-)

På forhånd mange tak!

Den diskusions-trætte

Svar:

Hej Diskussions-trætte,

En infektion skyldes mikroorganismer (virus, bakterier, svampe og parasitter) som medføre sygdomme som forkølelse, influenza, lungebetændelse, blodforgiftning mv. Hvorvidt den enkelte person bliver smittet afhænger bla. af om man er under fysisk eller psykisk stress. Videre ved man at slimhinden i bla. næsen er mere modtagelig for virusinfektion hvis den er tør som man oplever i koldt miljø.

Af og til hører man i medierne at naturmedicin og vitamintiskud skulle kunne nedsætte risikoen for at få infektioner. Der findes aktuelt ikke videnskabelig belæg for at f.eks. vitamin C skulle nedsætte sygdomsvarighed af forkølelse.

Det er derfor ukorrekt at sige man får en infektion af at fryse, være dårligt klædt på, sidde i træk osv. Men der foreligger videnskabelig dokumentation for at kulde kan øge risikoen for at man får en infektion. De vigtigste forebyggende tiltag for at undgå infektioner er sund levestil med varieret kost, motion, moderat alkoholindtag og undgå rygning. Derudover er god hygiejne vigtig med undgåelse af kontakt med syge og afspritning af hænder. Slutteligt er det ligeledes vigtigt at understrege vigtigheden af vaccinationer.

Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

Kommende speciallæge i almen medicin


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Gravid og hepatitis A

2025-09-24 | 16:43

Dengue-vaccine og bivirkninger

2025-09-24 | 16:41

Hvilke vaccinationer til Sydafrika?

2025-09-24 | 16:29

Hvor lang tid holder hepatitis A-vaccinen?

2025-09-24 | 16:24

Zika-virus og snart gravid

2025-09-24 | 16:08

Vaccinationer ved rejse til Thailand (Bangkok og Kho Chang)

2025-09-18 | 19:50

Vaccination inden rejse til Japan

2025-09-24 | 16:15

Hvordan kan jeg forebygge diarré på min rejse?

2025-09-24 | 16:14

Myggestik og vaskulitis

2025-09-24 | 16:11

Vaccination mod denguefeber i Europa

2025-09-18 | 23:24

Thailand og malaria

2025-09-24 | 16:02

Malariapiller på Zanzibar

2025-09-23 | 19:18

Vaccination inden rejse til Seyshellerne

2025-09-19 | 20:39

Vaccinationer inden tur til Egypten

2025-09-21 | 18:06

Jeg er i 60'erne, skal jeg vaccineres mod HPV?

2025-05-17 | 08:11

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.