Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Psoriasis

Psoriasis og kost


Opdateret: 27. Juni 2011

Man kender endnu ikke årsagen til psoriasis , men meget tyder på, at faktorer som rygning , alkohol og visse fødevarer kan være med i en årsagsmæssig forklaring. Kostens rolle i behandlingen mod psoriasis er blevet studeret i mange år med forskellige vinkler og undersøgelsesmetoder. Der er dog ingen forskning, der har fundet et resultat på, hvad der i kosten kunne forbedre symptomerne for alle med psoriasis. Dog er der visse elementer i kosten, som kan have en påvirkning på nogle psoriasispatienter, god som dårlig

I denne artikel vil der blive taget udgangspunkt i kostens betydning for udbrud af psoriasis, og hvor meget man egentlig selv kan gøre for at mindske eller forbedre sin psoriasis.

Hvad ved man om kostens betydning for psoriasis?

Videnskaben har forsket i en række aspekter, der vedrører sammenhængen mellem kost og psoriasis:

  • Hvordan D-vitamin har en påvirkning på forbedring af psoriasis udbrud.

  • Hvilken betydning Omega 3 og omega 6 har for inflammationsgraden af psoriasis i kroppen.

  • På hvilken måde en kalorie let diæt og muligt vægttab kan bevirke på en persons psoriasis.

  • Hvordan en gluten fri diæt påvirker personer med psoriasis.

  • Hvilken rolle indtagelse af alkohol samt andre stimuli har i forhold til forværringsgrad af psoriasis.

Nogle undersøgelse viste, at man kunne forbedre psoriasis via kosten, mens andre viste, at visse føde- og drikkevarer forværrer psoriasis. Det bliver forklaret nærmere i det følgende.

Hvilke typer kost kan forværre psoriasis?

Sukkerholdige fødevarer

Ustabilt boldsukker kan skabe sundhedsmæssige problemer hos alle mennesker. Men især for mennesker med psoriasis kan for store udsving i blodsukkeret give en forværring af psoriasis, da dette skaber et såkaldt cellulært stress, det vil sige, at det er med til at stresse cellerne mere end de allerede er, når man har psoriasis. Derfor er det en god idé at undgå for mange sukkerholdige fødevarer som, slik, sodavand, lyst brød, frugtyoghurt, kager med videre, som også er et af de 10 kostråd , at spare på sukkeret

Alkohol, tobak og kaffe

Alkohol, rygning, kaffe og andre lignende stimulanser har i forsøg vist, at de stresser kroppen, og de kan derfor være en udløser til at forværre psoriasis. Nogle undersøgelser har vist, at et alkoholindtag kan øge risikoen for at udvikle eller forværre psoriasis især hos det mandlige køn. Med andre ord har det en dokumenteret positiv effekt hos nogle psoriasispatienter enten at skære ned på eller helt at undvære alkohol. Dog kræver det yderligere undersøgelser i fremtiden for få vide, hvor meget indtagelse af alkohol egentlig har af effekt på psoriasis.

Animalsk fedt

Forskellige udsagn fra læger og psoriasispatienter viser, at der har været positive erfaringer med at nesætte indtagelsen af animalsk fedt, også kaldet mættet fedt, som forekommer i diverse kødprodukter. Men viden på dette område er altså erfaringsbaseret og således udokumenteret. Men da mennesker med psoriasis også er i større risiko for at udvikle hjertekarsygdomme , diabetes og åreforkalkning, er det på baggrund af dette en god idé at holde igen med det animalske, mættede fedt

Hvilke typer kost kan forbedre psoriasis?

Fiskeolie og vegetabilsk fedt

Omega 3 og omega 6 som kosttilskud er efterhånden kendt af mange. Man har i studier undersøgt, hvordan disse to essentielle fedtstoffer påvirker kroppen. Omega 6 er fundet i høje niveauer i hudlæsionerne hos personer med psoriasis, da disse er med til at danne inflammatoriske tilstande i kroppen, hvis forholdet mellem omega 3 og 6 er for stort, samtidig med at omega 6 indgår i store dele af vores normale kost. Undersøgelser viser også, at ved et øget indtag af omega 3 kan dette bidrage til at mindske betændelsestilstanden i huden.

Der er derfor belæg for at sige, at man kan forbedre sin psoriasis ved at tilsætte fiskeolie til kosten, heraf omega 3. Omega 3 er med til at genopbygge cellemembranerne og forsinke celledelingen. Der mangler dog stadig viden om, hvor store mængder omega 3, der skal til, for at det kan have et tydeligt positivt udslag hos alle.

Det kan derfor have en positiv virkning, hvis man spiser fisk og fiskeoliekapsler, for at skabe en bedre balance i kroppen mellem omega 3 og omega 6, da vi får mere end rigeligt omega 6, i forhold til omega 3, gennem en varieret kost. Disse findes i fx. nødder og vegetabilske olier som majs og solsikkeolie. Trods de svingende resultater fra forskningen af omega 3 anbefaler man stadig at spise fisk, da disse er rige på omega 3 og samtidig anbefalet som en del af de 8 kostråd.

Kalorielet mad og vægttab

Undersøgelser har vist, at man ved at tabe sig og derved reducere sit BMI kan se en forbedring af psoriasis. Dertil har et studie vist, at en kalorielet diæt, som oftest hører sammen med et vægttab, kan medvirke til et faldt på op til 45 procent i celledelingen efter fire uger, samt at indtagelsen af omega 6 sænkes ved det lavere indtag , da mængden af kalorier bliver sat ned. Disse kan samlet set resultere i en lavere betændelsestilstand i kroppen, som også kan forbedre psoriasis.

Glutenfri mad

Hvad angår en gluten fri mad, er det kendt, at det kan forbedre hudlæsioner. Man antager derfor, at der ofte er en sammenhæng mellem skjult glutenfølsomhed og psoriasis. Der er dog ingen decideret forklaring på det, og der eksisterer heller ikke oplysninger i den videnskabelige litteratur, der kan forklare, hvorfor en glute fri mad gavner psoriasisramte. Gluten findes i kornsorter som hvede, rug, byg som eksempelvis benyttes til at fremstille pasta.

D-vitamin

D-vitamin spiller en stor rolle i modning af vores celler samt celledeling. Det er derfor kendt, som mange mennesker med psoriasis allerede ved, at solens stråler forbedrer tilstanden. Nyere forskning viser, at et tilskud af vitamin D3 også kan have en betydelig rolle for nogle psoriasisramte. Der er dog stadig til diskussion hvorvidt vitamin D3 egentlig gør en betydningsfuld forskel, da undersøgelser viser forskellige resultater og derfor er behovet for yderligere undersøgelse af området nødvendigt.

Endeligt skal det også nævnes, at kosten er en mulig vigtig faktor i udvikling af psoriasis.Derfor er det en rigtig god idé at følge sundhedsstyrelsens anbefalinger, De 8 kostråd, da der er potentiale for at opnå mange af de ovennævnte mulige forbedringer.

Hvad er udsigt for fremtiden?

Nu og i fremtiden vil forskningen blive vinklet mere på undersøgelser om patientens vægt og om overvægtens betydning for psoriasis, da visse undersøgelser allerede viser, at jo større overvægt desto værre bliver psoriasis sygdommen og desto mere øges risikoen for at få psoriasis, hvis man ikke har sygdommen i forvejen. Derfor vil kosten stadig være af stor betydning i den fremtidige forskning indenfor psoriasis, da kosten er med til at være en af de større syndere i den globale fedme epidemi og udviklingen af metabolisk syndrom.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.